Mobiltelefoni

Der foreligger et landsdækkende dansk studie baseret på registerdata vedrørende 420.000 personer, der tegnede deres første mobilabonnement i perioden 1982 til 1995, hvor de første mobiltelefoner kom på markedet.

Personer, der anvendte mobiltelefon, havde ikke øget risiko for at få diagnosen Alzheimers sygdom, vaskulær demens eller demens af anden type. Tværtimod viste studiet, at der var færre demensdiagnoser blandt mobilbrugere end i baggrundsbefolkningen. Den standardiserede hospitaliseringsrate for demens af anden type var således 0,7 (95 % konfidensinterval 0,6 til 0,8).

Særligt sunde mobilbrugere?

Resultatet er dog ikke ensbetydende med, at mobiltelefoni ligefrem skulle beskytte mod demens. Som forskerne anfører, havde de første abonnenter, der udgør en slags first movers inden for kommunikationsteknologi, en højere indkomst end baggrundsbefolkningen.

Det indikerer, at de også havde et højere uddannelsesniveau og måske en mere beskyttet tilværelse, hvilket peger i retning af en ’sund kohorte’ effekt (mulig beskyttende effekt af socioøkonomiske faktorer).

Når en mobiltelefon anvendes, udsender dens antenne radiofrekvente elektromagnetiske felter, der trænger 4-6 cm ind i hjernen. Man har derfor mistænkt, at mobiltelefoni kan øge risikoen for hjernetumor. Men det såkaldte Interphone-studie fandt ingen sammenhæng. Interphone var et case-kontrol-studie gennemført på tværs af 13 lande med mere end 5.000 patienter med hjernetumor, der blev sammenlignet med matchede kontrolpersoner.