Forekomst og risikofaktorer ved vaskulær demens

Vaskulær demens er – efter Alzheimers sygdom – den næst hyppigste demensform.

Forekomsten af vaskulær demens er omdiskuteret, idet andelen varierer meget fra undersøgelse til undersøgelse. Usikkerheden skyldes dels, at vaskulær demens refererer til et spektrum af sygdomstilstande, og dels at blandingsformer af vaskulær demens og Alzheimers sygdom (mixed dementia) er almindelige.

Et europæisk ekspertpanel (Dementia UK, 2014) anslår, at vaskulær demens i ren form udgør op imod 17 % af alle demenstilfælde. Medregnes blandingsformer, kommer den samlede forekomst måske op over 25 % af alle demenstilfælde.

Risikofaktorer for vaskulær demens har et betydeligt overlap med risikofaktorer for både Alzheimers sygdom og hjertekarsygdom. Det, der er dårligt for hjertet, er sandsynligvis også dårligt for hjernen:

  • Rygning
  • Type 2-diabetes (sukkersyge)
  • For højt blodtryk (hypertension)
  • For højt kolesterol i blodet (hyperkolesterolæmi)
  • Hjerteforkammer-flimren (atrieflimren)
  • Stillesiddende livsstil/mangel på motion
  • Fedme

Viden om risikofaktorer stammer primært fra befolkningsundersøgelser, hvor man har set på sammenhængen mellem fx blodtryk eller kolesterol midt i livet og senere udvikling af vaskulær demens. Også tidligere apopleksi samt depression sent i livet øger risikoen for vaskulær demens.

Forekomsten af vaskulær demens øges med alderen, men sammenhængen med alder er svagere end ved Alzheimers sygdom.

I befolkningsundersøgelser ses stor variation i forekomsten af vaskulær demens. Det er uklart, om risikoen for vaskulær demens er associeret med køn.

Senest opdateret: