Lægemidler med antikolinerg virkning til personer med demens
Flere typer af lægemidler hæmmer det kolinerge system, der i forvejen er udfordret ved Alzheimers sygdom og flere andre demenssygdomme. Det er i mange tilfælde muligt at vælge lægemidler uden antikolinerg virkning.
Lægemidler med antikolinerg virkning kan svække virkningen af kolinesterasehæmmere og bidrage til at forstærke den kognitive forringelse.
Det drejer sig om bl.a.:
- Visse lægemidler mod overaktiv urinblære (antimuskarinmidler).
- Antihistaminer med sløvende virkning (fx diphenhydramin), der anvendes mod allergi, høfeber og hoste.
- Antihistaminer mod køresyge og søvnløshed (fx promethazin).
- Tricykliske antidepressive lægemidler.
Det er i mange tilfælde muligt at vælge lægemidler uden antikolinerg virkning. I stedet for sløvende (sederende) antihistaminer kan ikke-sederende antihistaminer, fx loratadin, anvendes. I stedet for et tricyklisk antidepressivum bør en serotonin-genoptags-hæmmer (SSRI) anvendes.
Det er vanskeligere at finde oplagte alternativer til antimuskarinika mod overaktiv blære, men problemet kan i nogle tilfælde afhjælpes ved indøvning af mere hensigtsmæssige toiletvaner, øget opmærksomhed på vandladningstrang samt blære- og bækkenbundstræning.
Læs mere om lægemidler
Kilder
National klinisk retningslinje for demens og medicin. København: Sundhedsstyrelsen; 2018.
Sundhedsstyrelsen
Campbell N, Boustani M, Limbil T, Ott C, Fox C, Maidment I, et al. The cognitive impact of anticholinergics: a clinical review. Clin Interv Aging. 2009;4:225-33.
PubMed
Fox C, Smith T, Maidment I, Chan WY, Bua N, Myint PK, et al. Effect of medications with anti-cholinergic properties on cognitive function, delirium, physical function and mortality: a systematic review. Age Ageing. 2014;43(5):604-15.
PubMed
Senest opdateret:
