Fuldmagter

For at styrke retten til selvbestemmelse er det muligt at give en anden person fuldmagt til at handle på ens egne vegne.

Det er vigtigt at tage spørgsmålet om fuldmagt op, mens handleevnen er i behold, da en person kun gyldigt kan oprette en fuldmagt, hvis man har sin retlige handleevne i behold. At give en fuldmagt giver pårørende eller andre mulighed for at repræsentere personen med demens efter pågældende har mistet handleevnen.

Overordnet findes der tre typer af fuldmagter:

• Almindelige fuldmagter
• Fremtidsfuldmagter
• Digitale fuldmagter

Når fuldmagter skal udformes, skal det være så præcist som muligt, så man ved, hvilke områder de dækker.

Almindelige fuldmagter

En engangsfuldmagt kan dække en bestemt handling, fx at hente en pakke på posthuset eller hæve et beløb i banken.

En vedvarende fuldmagt giver mulighed for at handle på et særligt område, fx i relation til personens bank (bankfuldmagt) eller i forhold til økonomi eller personlige forhold. En fuldmagt kan også udformes, så den kan dække alle handlinger – det kaldes en generalfuldmagt. Fuldmagten skal være skriftlig, og det kan overvejes at inddrage en advokat, så man sikrer, at fuldmagten bliver korrekt udformet.  

I forhold til bankfuldmagter er det vigtigt at være opmærksom på, at det tydeligt skal fremgå af fuldmagten, at den også gælder, hvis personen får en demenssygdom og dermed mister sin retlige handleevne. Det er ikke alle bankfuldmagter, hvor dette fremgår.

Helt generelt kan det overvejes at drøfte sin økonomiske situation med banken, så snart personen får sin demensdiagnose, da banken på den måde kan være med til at hjælpe og yde økonomisk rådgivning.

Fremtidsfuldmagter

Formålet med fremtidsfuldmagter er at styrke retten til selvbestemmelse og gøre det muligt for en person med demens, under betryggende former, at påvirke sit eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller svækkelse af mental kapacitet, fx demenssygdom. Fremtidsfuldmagten laves af personen med demens, mens vedkommende stadig har handleevnen i behold.

En af fordelene ved at oprette en fremtidsfuldmagt er, at der er tale om en formel og lovreguleret ordning. Ordningen indebærer bl.a., at fremtidsfuldmagten bliver tinglyst og offentliggjort i personbogen, som er et landsdækkende register, der indeholder oplysninger om bl.a. ægtepagter, værgemål, pant i løsøre og fremtidsfuldmagter. Det betyder, at der er klarhed om fuldmagtsforholdet både for den, der giver tilladelse til en anden og den, der handler på en andens vegne (fremtidsfuldmægtigen).

En fremtidsfuldmagt kan omfatte økonomiske og personlige forhold. Indholdet afhænger helt af personens ønsker og behov. Fremtidsfuldmagten kan fx give tilladelse til:

• at den, som er udpeget til at være fremtidsfuldmægtig, kan samtykke til en plejebolig på vegne af personen med demens, hvis vedkommende ikke selv er i stand til at tage stilling til dette, men i øvrigt ikke modsætter sig beslutningen.
• at ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet, for at personen kan få den nødvendige hjælp.
• at det samlet set vurderes som den mest hensigtsmæssige løsning.

Det er alene fremtidsfuldmagter efter fremtidsfuldmagtsloven og værger på det personlige område, der kan give samtykke til flytning efter ovenstående bestemmelse. Det betyder, at en person, som har oprettet en almindelig, vedvarende fuldmagt, ikke kan benytte denne fuldmagt til at give samtykke til en flytning. I dette tilfælde, skal der beskikkes en værge.

Fremtidsfuldmagten træder først i kraft, når personen som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred eller lignende, ikke længere har evnen til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten, og når Familieretshuset har truffet afgørelse om dette på baggrund af en lægeerklæring.

Digitale fuldmagter

En digital fuldmagt giver mulighed for, at en anden person kan repræsentere vedkommende i forbindelse med offentlige myndigheders digitale selvbetjeningsløsninger eller ved at give mulighed for adgang til digital post. På borger.dk kan man både dele sin post med andre og/eller acceptere, at andre får adgang til den.