Medicinsk behandling af psykiatriske symptomer ved demens

Behandling med psykofarmaka bør kun iværksættes – og kun kortvarigt – hvis patienten på trods af anden behandling er forpint eller til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre, fx på grund af udadreagerende adfærd. Hvis patienten ud over demens har en mangeårig psykisk lidelse, skal denne som udgangspunkt fortsat behandles under hensyntagen til eventuelle bivirkninger.

Hjernen hos en person med demens reagerer ofte stærkere på lægemiddelbehandling end den raske ældre hjerne, og risikoen for overdosering og bivirkninger er stor. På engelsk anvendes udtrykket Start low, go slow, but go om dosering af psykofarmaka ved demens, hvilket kan oversættes til, at man skal starte forsigtigt op med en lav dosis og øge dosis ganske langsomt. Man skal dog ikke helt undlade at medicinere, hvis det er nødvendigt.

Løbende vurdering

Når en person med demens behandles med psykofarmaka, bør effekten vurderes løbende. Der skal holdes øje med eventuelle bivirkninger igennem en længere periode, og der bør med mellemrum tages stilling til seponering af medicinen eller reduktion af dosis.

Når ældre mennesker sættes i behandling med psykofarmaka, bør man udvise tålmodighed. Optagelsen af medicin i kroppen foregår generelt langsommere end hos yngre, og ofte kan virkningen først vurderes efter uger eller måneder.

Der kan være risiko for at overse bivirkninger hos en overmedicineret patient. Plejepersonalet kan måske umiddelbart opleve det som en lettelse, hvis patienten bliver mere passiv og sløv i stedet for at være urolig og udadreagerende. Men samtidig kan der ske en forringelse af fx gangfunktionen og en forøgelse af risiko for fald.