Session 13: Reklameslogans
Ideer til aktiviteter
På Dansk Center for Reminiscens' hjemmeside kan du finde billeder af gamle reklameslogans for forskellige produkter.
Man kan diskutere forskellige kommuners slogans. Spørg fx: Kan I gætte, hvor det er? Hvilket slogan synes I lyder bedst? Hvilke slogans synes I er modige, sjove osv. Se listen med kommuneslogans her.
Det er også en sjov aktivitet at gætte kendte reklameslogans. Se et udvalg med slogans og svar her. Du kan vælge fra listen og supplere med fotos, der passer til.
På biblioteket kan du låne bogen 'Er gulvet grim og skummel så ring til Hummel – hverdagens amatørslogans i et medievidenskabeligt perspektiv' af Niels Brügger. Bogen indeholder 700 af de bedste og værste slogans, der er set på varebiler og andre steder i det offentlige rum, suppleret med en oversigt over amatørslogans indsamlet af forfatteren. De er kendetegnet ved, at de ofte rimer, kan være platte, under bæltestedet og sjove. Niels Brügger har også en hjemmeside om amatørslogans, hvor du kan se billeder af de forskellige slogans.