Sådan arbejder du demensvenligt på sygehus
Patienter med demens kan være udfordret på fx hukommelse, orientering, sprog, problemløsning og initiativ. Med den rette viden og de rigtige kompetencer kan personalet yde hjælpe og støtte til patienter med demens. Det kan bidrage til, at man undgår misforståelser og unødig forvirring, og øge sikkerheden og trygheden for mennesker med demens, mens de er indlagte.
Før kursusdagen: Inden undervisningen har deltagerne individuelt gennemført e-learningen ”ABC Demens på hospital” (ca. 2 ½ time).
På kursusdagen: Med udgangspunkt i egen arbejdsplads reflekterer deltagerne over centrale emner i demensomsorg. Der veksles mellem oplæg, diskussioner og workshops, hvor man får mulighed for at drøfte og reflektere over egen praksis.
Målgruppe
Sundhedsfagligt personale på sygehus, fx sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt terapeuter.
Hvad får I ud af dette kursus?
- I får indsigt i, hvordan man som sundhedsfagligt personale bedst og sikrest hjælper og støtter mennesker med demens og deres pårørende under en indlæggelse.
- I får viden om, hvilke udfordringer den kognitivt svækkede patient kan have under en indlæggelse.
- I får grundlæggende kendskab til, hvordan man kan arbejde med en personcentreret tilgang på sygehus.
- I får viden om, hvad man skal tage hensyn til i kommunikationen og samarbejdet med mennesker med demens.
- I får indsigt i, hvordan man kan arbejde systematisk med forebyggelse af udfordrende adfærd på hospital.
Deltagerantal
Der kan max. være 28 deltagere på holdet.
Undervisere
Uddannelseskonsulenter fra Nationalt Videnscenter for Demens.
Kursusform
Kurset kan tilrettelægges som et en-dags-kursus eller et læringsforløb over to eller flere dage.
Kontakt
Ønsker du information om kurset, beregning af pris m.m., er du velkommen til at kontakte os på mail: vide@regionh.dk eller tlf. 3545 6922.