Behavioral Pathology in Alzheimer’s Disease Rating Scale (BEHAVE-AD)

Tidsforbrug

Ca. 20 minutter.

Instrumenttype

Klinisk rating-instrument baseret på udspørgen af en omsorgsgiver, fx en pårørende eller anden informant med godt kendskab til patienten.

Anvendelse

BEHAVE-AD er udviklet med henblik på at måle neuropsykiatriske symptomer (behavioral and psychological symptoms of dementia; BPSD) hos Alzheimerpatienter i forbindelse med forskningsprojekter samt at måle en eventuel symptomatisk effekt af behandling.

BEHAVE-AD, der blev publiceret i 1987, var det første instrument til måling af BPSD. Det er følsomt over for ændringer i forekomsten og sværhedsgraden af BPSD og anvendes ofte som resultatmål (outcome measure) i forbindelse med afprøvning af lægemidler og andre kliniske forsøg, der involverer patienter med Alzheimers sygdom.

Materiale 

Et engelsksproget skema (8 sider) kan downloades her: https://www.cgakit.com/p-3-behave-ad

Copyright

Barry Reisberg (1986).

Beskrivelse

BEHAVE-AD er opdelt i to dele. I Del 1 udspørges den pårørende eller informanten om patientens symptomer inden for syv forskellige symptomdomæner i de seneste to uger. Sværhedsgraden af hvert af de 25 items rates på en firepunktsskala, der varierer fra 0 (symptomet ikke til stede) til 3 (maksimal score).

Trin 1, 2 og 3 scores i henhold til eksempler angivet i instrumentet – fx 1) ”Vrangforestillinger om at andre gemmer ens ting”; 2 ”Vrangforestillinger om, at der kommer mennesker ind i hjemmet, der gemmer eller stjæler ting” osv. Ifølge Reisberg, der har udformet BEHAVE-AD, er de symptomer, som instrumentet måler, potentielt behandlelige. Symptomer knyttet til kognition og praktisk funktionsevne er ikke inkluderet.

Del 2 består af en global vurdering af, hvor meget patientens symptomer belaster omsorgsgiveren eller er til fare for patienten selv. Denne vurdering er baseret på symptomerne gennemgået i del 1, og rates ligeledes på en firepunktsskala, der varierer fra 0 (ingen belastning af omsorgsgiveren eller fare for patienten) til 3 (alvorlig belastning af omsorgsgiveren eller fare for patienten).

Oversigt over indholdet i BEHAVE-AD

Symptomdomæne Items
A. Paranoide vrangforestillinger

1. Andre mennesker stjæler
2. Hjemmet er ikke ens eget hjem
3. En anden person udgiver sig for at være ens ægtefælle
4. Vrangforestillinger om at blive forladt eller anbragt på institution
5. Vrangforestillinger om at være offer for utroskab eller svigt
6. Andre former for mistænksomhed eller paranoide ideer
7. Andre former for ikke-paranoide vrangforestillinger

B. Hallucinationer

8. Visuelle hallucinationer
9. Auditive hallucinationer
10. Lugthallucinationer
11. Hallucinationer indenfor følesansen
12. Andre hallucinationer

C. Forstyrrelser i handlinger og aktiviteter 13. Vandrer bort (forlader f.eks. hjemmet)
14. Formålsløse handlinger
15. Upassende eller malplacerede handlinger
D. Aggressivitet 16. Verbal aggressivitet
17. Fysiske trusler og/eller vold
18. Agitation eller uro (af anden art end ovenstående)
E. Forstyrrelser i døgnrytme 19. Bytten om på dag og nat
F. Affektive forstyrrelser 20. Grådlabilitet
21. Nedtrykthed
G. Angst og fobier 22. Fremadrettet ængstelse (Godot syndrom)
23. Andre former for angst eller ængstelse
24. Frygt for at blive forladt
25. Andre fobier


De symptomer, der indgår i BEHAVE-AD, blev udvalgt baseret på journaloplysninger fra 57 ambulante patienter med AD, hvoraf 33 var generet af adfærdssymptomer i betydelig grad og 27 var i antipsykotisk behandling.

Den danske neuropsykolog Marielle Zoetmulder foretog i sit speciale en foreløbig analyse af validiteten og reliabiliteten af BEHAVE-AD (og Neuropsychiatric Inventory) anvendt i en stikprøve af demente.

Analysen bekræftede, at instrumentet er sensitivt over for neuropsykiatriske symptomer og tyder desuden på, at det har acceptabel validitet og reliabilitet – svarende til, hvad der er fundet bekræftes i udenlandske valideringsundersøgelser.

Andre versioner

BEHAVE-AD er som nævnt baseret på oplysninger fra en omsorgsgiver, men en udgave baseret direkte på samtale og observation af patienten – the Empirical BEHAVE-AD Rating Scale (EBEHAVE-AD) – blev udgivet i 1996.

Artiklen indeholder et appendix, hvor instrumentet er gengivet i fuld længde med uddybende eksempler for hvert item. E-BEHAVE-AD fokuserer kun på 12 symptomer og indeholder ikke symptomdomænet ”Forstyrrelser i døgnrytme”, idet dette vanskeligt kan observeres inden for den foreskrevne tidsramme på ca. 20 minutter.

En tredje udgave med vægtning for hyppighed af symptomerne blev lanceret i 2001 under navnet BEHAVE-AD Frequency-Weighted Severity Scale (BEHAVE-AD-FW). Også denne artikel indeholder et appendix, hvor BEHAVE-AD-FW er gengivet i fuld længde med hyppighedsvægtning.

For hvert af de 25 symptomer foretages en rating af hyppigheden på en firepunktsskala, der varierer fra 1 (én gang) til 4 (hyppigere end én gang i døgnet). Dog scores symptomet vedrørende døgnrytmeforstyrrelser (nr. 19) kun på en trepunktsskala.

Derpå ganges sværhedsgrad med hyppighed, så der opstår en vægtet delscore per item. Item 1 (Andre mennesker stjæler) kan fx have en sværhedsgrad på 2 (se ovenfor) og en hyppighed på 3 (dagligt), hvilket giver en vægtet score på 6 (2 gange 3). Til slut lægges de 25 vægtede itemscores sammen i en total vægtet score.

Normer

BEHAVE-AD er afprøvet på 17 ægtefæller til patienter med demens. De hyppigst rapporterede symptomer blandt disse ældre uden demens var grådlabilitet, døgnrytmeforstyrrelser, frygt for at blive forladt og andre former for angst eller ængstelse. Det må bemærkes, at pårørende til demente som gruppe betragtet er udsat for en højere grad af psykisk belastning end mange andre ældre.

Dokumentation for måleegenskaber

BEHAVE-AD’s interrater-reliabilitet er undersøgt i flere studier. Der ses tilfredsstillende overensstemmelse (intraclass koefficienter mellem 0,89 og 0,96), men datamaterialet er baseret på relativt små patientgrupper.

BEHAVE-AD’s kriterievaliditet er i nogen grad belyst via en række kliniske lægemiddelafprøvninger, der viser at de symptomer, som instrumentet måler, responderer på henholdsvis et antipsykotikum (risperidon) og et anxiolytikum (buspiron).

Det synes at bidrage til BEHAVE-AD’s begrebsvaliditet, at de registrerede symptomer (ifølge Reisberg) generelt forværres i løbet af udviklingen af AD, og at de i mange tilfælde kulminerer hen imod slutningen af sygdomsforløbet – det vil sige ved moderat til svær demens men ofte før slutstadiet præget af svær demens. Studierne vedrørende reliabilitet og validitet er gennemgået i en oversigtsartikel.

Der foreligger sparsom dokumentation vedrørende interrater-reliabilitet og validitet for E-BEHAVEAD og BEHAVE-AD-FW.

Senest opdateret: