Beck Depression Inventory (BDI)
Tidsforbrug
Ca. 20 minutter.
Instrumenttype
Selvrating.
Anvendelse
Beck Depression Inventory (BDI) er ikke specielt udviklet til undersøgelse af ældre, men udgør på grund af sin store udbredelse et slags referencepunkt (gylden standard) for selvratinginstrumenter for depression.
De amerikanske normer går op til 80-årsalderen, men på grund af selvratingformatet kan BDI-II ikke anbefales til patienter med demens eller til patienter med nedsat sygdomsindsigt.
Materiale
BDI består af en vejledning samt registreringsark. Begge dele forhandles af Pearson Assessments danske afdeling.
Copyright
Pearson Assessment.
Dansk version
Både vejledning og registreringsark fra Pearson Assessment foreligger i dansk oversættelse.
Beskrivelse
BDI udgør sammen med Hamiltons Depressionsskala et af de første strukturerede instrumenter til vurdering af depression. Itemindholdet i BDI er med inspiration fra kognitive teorier om depression baseret på en systematisk sammenfatning af depressive patienters egen beskrivelse af deres tilstand.
BDI består af 21 grupper med hver fire udsagn i multiple choice-format beregnet på at måle tilstedeværelse samt grad af en række depressive symptomer.
Patienten instrueres om at vælge det udsagn i hver gruppe, der bedst beskriver, hvordan vedkommende har haft det gennem den seneste uge. Udsagnene er rangordnede og vægtet med scores på en fire-trinsskala, der går fra 0 (symptomet ikke til stede) til 3 (symptomet til stede i svær grad), hvorved der dannes en skala fra 0 til 63 point. Enkelte itemgrupper har mere end et udsagn med samme score (a- og b-udsagn).
I 1978 blev BDI afløst af en revideret version, BDI-IA, hvor udsagn med ens score inden for samme itemgruppe blev fjernet. Desuden blev den periode, som patienten skal forholde sig til, udvidet fra én til to uger.
I 1996 kom der en mere gennemgribende revision, BDI-II, som konsekvens af, at diagnosekriterierne for ‘major depression’ blev ændret i forbindelse med lanceringen af DSM-IV.
Itemindholdet blev revideret, men formatet med 21 grupper med fire udsagn i hver og scoring på en fire-trinsskala er bevaret. Perioden, som patienten skal forholde sig, er som i BDIIA de seneste to uger. Itemgrupperne dækker følgende symptomer:
| 1. Sadness | 2. Pessimism | 3. Past failure |
| 4. Loss of pleasure | 5. Gulity feelings | 6. Punishment feelings |
| 7. Self-dislike | 8. Self-criticalness | 9. Suicidal thoughts or wishes |
| 10. Crying | 11. Agitation | 12. Loss of interest |
| 13. Indecisiveness | 14. Worthlessness | 15. Loss of energy |
| 16. Changes in sleeping pattern | 17. Irritability | 18. Changes in appetite |
| 19. Concentration difficulty | 20. Tiredness or fatigue | 21. Loss of interest in sex |
Normer
BDI-II er afprøvet på et sample bestående af 500 ambulante patienter med depression diagnosticeret ved hjælp af DSM (DSM-III-R eller DSM-IV) samt et ’kontrolsample’ uden depression bestående af 120 studerende (Beck 1996b).
Som hjælp til at vurdere sværhedsgraden af depression anvendes i BDI følgende kategorisering af scoreintervaller: ≤9: ingen depression; 10-18: let-moderat depression; 19-29: moderat-svær depression; ≥30: svær depression.
I BDI-II er kategoriseringen af scoreintervaller lidt anderledes: ≤13: ingen eller minimal depression; 14-19: let depression; 20-28: moderat depression; ≥29: svær depression.
Dokumentation for måleegenskaber
Reliabilitet. Retest-reliabiliteten (tidsmæssig stabilitet) målt med en uges mellemrum for 26 ambulante patienter er høj (r = 0,93) (Beck 1996b). Også skalahomogeniteten eller den interne konsistens af BDI-II er høj ved ambulante depressive patienters (n = 140) selvrating (Cronbachs alpha 0,91) (Beck 1996a).
Kriterievaliditet. Der ses god overensstemmelse mellem BDI-II og Hamiltons Depressionsskala (r = 0,71). Indholdsvaliditeten af BDI-II er undersøgt flere gange ved hjælp af faktoranalyse, der nogenlunde konsistent resulterer i en to-faktorløsning, om end indholdet af de to faktorer kan variere fra undersøgelse til undersøgelse (fx Steer 1999; Steer 2000; Storch 2004).
Afprøvning på ældre
BDI-II er bl.a. afprøvet på indlagte ældre psykiatriske patienter (n = 130) uden demens men med henholdsvis major depression og tilpasningsreaktioner med depressivt islæt (Steer 2000). Patienternes gennemsnitsalder var 75 år.
BDI-scoren i gruppen af patienter med major depression var ca. 2,7 gange højere end i gruppen af patienter med tilpasningsreaktioner, men lå på samme niveau som en gruppe indlagte yngre psykiatriske patienter med major depression (n = 42).
Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at BDI-II er velegnet til vurdering af depression hos ældre uden demens.