Netværk for CST-gruppeledere
Formålet med netværket for CST-gruppeledere er at skabe et landsdækkende CST-netværk, hvor medlemmerne kan udveksle erfaringer, vidensdele og inspirere hinanden med henblik på at kvalitetsudvikle, støtte og fremme brugen af CST til mennesker med demens.
Medlemmerne er primært CST-gruppeledere, som har deltaget i kurser i Kognitiv stimulationsterapi hos Nationalt Videnscenter for Demens, men CST-gruppeledere fra andre kursusudbydere er også velkomne.
Vi bringer jer sammen, fordi vi tror på, at netværk med løbende vidensdeling og erfaringsudveksling er nøglen til at sikre implementering og udvikling i Kognitiv stimulationsterapi i Danmark.
Gruppeledere fra vores CST-kurser får tilsendt en personlig invitation med information om, hvor og hvornår netværket mødes. Er du ikke blevet uddannet til gruppeleder hos os, kan du søge om at blive medlem i netværket ved at kontakte uddannelseskonsulent Ulla Fejerskov.
Netværket afholder møder to gange årligt. Møderne organiseres af Nationalt Videnscenter for Demens. Emnerne vil tage udgangspunkt i nationale og internationale CST-projekter og forskning, hvor der er mulighed for at vidensdele, udveksle erfaringer og få feedback på CST-materialer og sparre med hinanden om CST-gruppelederrollen.
Alle medlemmer af netværket har mulighed for at stille forslag om emner til netværksmøderne og bidrage til aktiviteter i netværket.
Har du ideer til emner?
Vi modtager gerne ideer til emner for fremtidige netværksmøder.
Læs mere om Kognitiv stimulationsterapi (CST) og få inspiration til materialer, faglige redskaber og CST i praksis.
I denne folder kan du læse mere om baggrunden for netværket og om netværkets aktiviteter og organisering.