Ønsker for den fremtidige hjælp og behandling

Plejetestamente

Mennesker med demenssygdom har mulighed for at tilkendegive deres ønsker for den fremtidige pleje i et plejetestamente. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.m. for en person med demens så vidt muligt respektere vedkommendes vejledende tilkendegivelser for fremtiden.

Et plejetestamente kan være et nyttigt redskab for kommunens personale, da det kan bruges til at få et indblik i personens egne ønsker, fx i forhold til personlig hygiejne, påklædning, fysisk aktivitet m.m.

Der er ingen formelle krav til oprettelse af et plejetestamente, og det skal ikke registreres for at være gyldigt.

Kendskabet til personens livshistorie giver også et godt indblik i personens liv og er et pejlemærke for personens ønsker og værdier i livet. Det kan anbefales, at personen med demens sammen med sine pårørende udarbejder sin livshistorie. Det kan fx være i form af et digitalt eller almindeligt fotoalbum eller andet.

Personen med demens og de pårørende kan sammen finde billeder og episoder og mindes og tale om dem. Personalet kan bruge livshistorien på samme måde som et plejetestamente, da det kan give et indblik i, hvad der er vigtigt for personen med demens.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ønskerne i et plejetestamente alene er vejledende, da omsorgen skal tage udgangspunkt i den konkrete og aktuelle situation.

Behandlingstestamente (tidligere livstestamente)

Det er muligt at oprette et juridisk bindende behandlingstestamente, hvor man som person har mulighed for at træffe visse beslutninger om behandlingen, hvis man ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, fx på grund af fremskreden demens. ​

Behandlingstestamenter kan oprettes af enhver, der ikke er under værgemål og har den retlige handleevne i behold. ​Allerede oprettede livstestamenter vil dog fortsat være gældende.

Et behandlingstestamente kan indeholde ​følgende tilkendegivelser:

1. at man ikke ønsker livsforlængende behandling som uafvendeligt døende patient.
2. at man ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, hvis man som patient måtte komme i en situation, hvor sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at man varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt (vegetativ tilstand)​.
3. at man ikke ønsker at modtage behandling, hvis man kommer i en situation, hvor behandlingen kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde uden mulighed for bedring eller lindring. ​
4. at man ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang efter reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Alle fire situationer er bindende for sundhedspersoner. Det betyder, at lægen skal respektere patientens ønske og derved undlade at indlede eller fortsætte behandling og undlade at anvende tvang efter lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. ​

Personen kan dog bestemme i behandlingstestamentet, at fravalg af behandling efter situationen i punkt 2, 3 og 4 ovenfor forudsætter patientens nærmeste pårørendes, værges eller fremtidsfuldmægtigs accept.