Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Behovet for tvangsbehandling eller frihedsberøvelse skal ske enten på baggrund af en farlighedsindikation eller en behandlingsindikation.

Det skal her bemærkes, at en person med en demenssygdom ikke alene på grund af demenssygdommen er omfattet af målgruppen i psykiatriloven, da demens ikke i sig selv er en sindssygdom eller er ligestillet hermed.

Det kræver derfor, at en person med en demenssygdom på baggrund af et samlet sygdomsbillede vurderes at være sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der må ligestilles hermed, og dermed opfylder betingelserne, hvis vedkommende skal tvangsbehandles eller frihedsberøves efter psykiatriloven.

Det kan fx være, at personen er svært forpint af vrangforestillinger og hallucinationer og ikke kan behandles ambulant eller ved frivillig indlæggelse, og lovens øvrige betingelser er opfyldt, primært kravet om en behandlingsindikation eller en farlighedsindikation.