Videregivelse af oplysninger til pårørende

Pårørende kan som udgangspunkt ikke få oplysninger om en persons konkrete sygdom, medmindre patienten har givet samtykke hertil, da pårørende juridisk set betragtes som uvedkommende.

I forhold til personer med en demenssygdom, hvor personen er i en tilstand, hvor vedkommende er ude af stand til at varetage sine interesser og dermed ikke er i stand til at forstå en information og tage stilling til samtykke, kan der efter en konkret vurdering videregives bestemte oplysninger til pårørende, hvis det må antages at være i personens interesse.

Det kan fx være i den situation, hvor pårørende informeres, fordi personen er ude af stand til at tage vare på sig selv, fx på grund af en demenssygdom. Det kan også være relevant efter en konkret vurdering, så pårørende bedre kan forstå personens reaktioner og indgå i behandlingsprocessen.

I forhold til de situationer, hvor der gives stedfortrædende samtykke, skal den person, der giver stedfortrædende samtykke, have de nødvendige oplysninger om behandlingen, sygdommen og eventuelle bivirkninger.

Læs mere om stedfortrædende samtykke her

Det er sundhedspersonalet, der afgør, om en videregivelse af oplysninger til de pårørende er berettiget i forhold til varetagelse af personens tarv, og hvilke oplysninger, der er nødvendige at videregive.