Netværk for CST-gruppeledere
Siden 2020 har Nationalt Videnscenter for Demens afholdt kurser i CST, hvor flere hundrede kursister er blevet uddannet til gruppeledere.
Videnscentret har dannet et landsdækkende netværk for CST-gruppeledere, hvor medlemmerne kan udveksle erfaringer, vidensdele og inspirere hinanden med henblik på at kvalitetsudvikle, støtte og fremme brugen af CST til mennesker med demens. Det sker igennem netværksmøder og deling af materialer i en online idébank med CST-aktiviteter.
Målgruppen er primært CST-gruppeledere fra vores egne CST-kurser, men CST-gruppeledere fra andre kursusudbydere er også velkomne.
Det siger medlemmerne om netværket:
94 % synes, at møderne i CST-netværket styrker kvaliteten af deres arbejde med CST.
97 % synes, at møderne i CST-netværket styrker deres rolle som CST-gruppeleder.
95 % synes, at CST-idébanken har gjort det nemmere at komme i gang efter CST-kurset.
Kilde: Intern evaluering af CST-netværket. Baseret på 111 svar (2025).
Du kan læse mere om vores netværk for CST-gruppeledere her.
Facebook-gruppe for CST-gruppeledere
Der findes en dansk Facebook-gruppe for CST-gruppeledere og andre med interesse i metoden. Den administreres af Annette Johannesen, specialeergoterapeut i Gerontologi. Gruppen hedder Kognitiv stimulationsterapi – CST i Danmark.
Der findes også en udenlandsk Facebook-gruppe for gruppeledere i CST. Den hedder Cognitive Stimulation Therapy (CST) Facilitators Club og administreres af Shania James, som er en del af Memory Matters.
Internationale netværk
CST tilbydes til mennesker med demens i hele verden. Metoden er oversat og tilpasset lokale forhold i over 40 forskellige lande. Læs mere om CST internationalt her.
I det landsdækkende CST-netværk kan medlemmerne udveksle erfaringer, vidensdele og inspirere hinanden med henblik på at kvalitetsudvikle, støtte og fremme brugen af CST til mennesker med demens.