Demensvenlige sygehuse
Demensvenlige sygehuse – et pilotprojekt
’Forsøg med demensvenlige sygehuse’ er et pilotprojekt, der forløb i perioden 2017-2019. Projektet havde til formål at skabe erfaringer med demensvenlige tiltag på danske sygehuse. Tiltag der kan løfte kvaliteten af den behandling, pleje og omsorg, mennesker med demens møder i sygehussektoren.
I projektet er der udviklet og afprøvet redskaber til kompetenceløft blandt det faglige personale samt rådgivet om organisatoriske tiltag og fysiske omgivelser, der tilsammen gør sygehusene mere demensvenlige.
Projektet blev gennemført med midler fra National Demenshandlingsplan 2025 i samarbejde med tre projektsygehuse og otte følgesygehuse på tværs af de fem regioner.
Læs mere
Netværk for demensvenlige sygehuse
Idékataloget: Demensvenlige sygehuse
Artikler i Årsmagasin 2017/2018 og 2020
Kontaktperson
Programleder, ph.d. Ann Nielsen
ann.nielsen.03@regionh.dk (Obs: Denne mail sendes ikke krypteret og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.)
Tryghedspersoner
Projektet Frivillige tryghedspersoner forløber over fire år og har til formål at indsamle erfaringer med at anvende frivillige til støtte for mennesker med demens, som er indlagt på sygehus.
De frivillige tryghedspersoners opgave er at støtte patienten med demens. Det kan de gøre ved at være nærværende, tale og lytte og medvirke til, at den enkelte patient føler sig rolig og tryg i de ukendte rammer, som sygehuset ofte vil være for patienter med demens.
Projektet afsluttes i 2023.
Projektet støttes af midler fra Finansloven 2019 og udføres i samarbejde med otte sygehuse på tværs af de fem regioner. Alzheimerforeningen, Røde Kors, Ældresagen og Danske Regioner er repræsenteret i projektets følgegruppe.
Med projektet er der også givet midler til at danne et netværk for demensvenlige sygehuse.
Kontaktperson
Programleder, ph.d. Ann Nielsen
ann.nielsen.03@regionh.dk (Obs: Denne mail sendes ikke krypteret og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.)