Behandling af Alzheimers sygdom

Kolinesterasehæmmere har en stabiliserende, om end kun midlertidig, virkning på det kognitive funktionsniveau, den praktiske funktionsevne i hverdagen (ADL) og patientens generelle tilstand/det globale funktionsniveau. Hos nogle patienter har kolinesterasehæmmere desuden en mulig stabiliserende effekt på psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser (BPSD).Effekten på den kognitive funktion svarer omtrent til en opbremsning i den naturligt forløbende kognitive forringelse ved Alzheimers sygdom på 6 til 12 måneder. Forringelsen af ADL forsinkes typisk i 5-6 måneder. Dødeligheden påvirkes tilsyneladende ikke af behandlingen.

Ved opstart af behandling bør patienten som hovedregel have en omsorgsperson, som hjælper med at administrere medicineringen. Før behandling med en kolinesterasehæmmer bør der foreligge et ekg for at udelukke overledningsforstyrrelser. Ved memantin skal man være opmærksom på nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer i urinen (GFR) ved optrapning. Optrapning for både memantin og donepezil bør foregå over mindst fire uger; længere optrapning ved kolinesterasehæmmere mindsker risikoen for bivirkninger. Ved bivirkninger kan man overveje at reducere til højeste tolerable dosisniveau, skifte til anden dispenseringsform (fra tablet til plaster ved gastro-intestinale bivirkninger) - eller administrationstidspunkt (fx fra dosering ved nattetid til morgen ved livlige drømme - eller fra morgendosering til nattedosering ved gastro-intestinale bivirkninger. 

Stabilisering eller mindsket progression udgør en klinisk relevant behandlingseffekt. 

Valg af præparat

Ved behandlingsopstart vælges præparat på baggrund af demenssværhedsgrad, ønsket administrationsform og pris. Der er ikke belæg for effektmæssige forskelle mellem præparaterne, men der er forskel på bivirkninger og administrationsmåder. Vurderet på effekt, pris og administration er donepezil førstevalg. 

Kombinationsbehandling

Ved Alzheimers sygdom i moderat eller svær grad kan kombinationsbehandling med en kolinesterasehæmmer og memantin overvejes, herunder til behandling af adfærdsforstyrrelser. Ved kombinationsbehandling forekommer konfusion umiddelbart efter opstart af kombinationsbehandlingen signifikant hyppigere (omkring 5 %) og bør, hvis der ikke er andre årsager - lede til seponering af memantin. Hvis der optræder konfusion efter en periode med stabil kombinationsbehandling, bør dette håndteres som delir og lede til systematisk årsagsanalyse med udredning af somatisk årsag og/eller medicinbivirkninger pga. andre præparater og - hvis dette ikke er tilfældet - vurdering af eventuelle uopfyldte fysiske eller eksistentielle behov. Generelt anbefales særlig opmærksomhed på risikoen for bivirkninger ved kombinationsbehandling.