Tidlig diagnostik, symptomer og outcome
Nye veje til udredning
”Nye veje til udredning” er et udviklingsprojekt, der har til formål overordnet set at løfte kvaliteten af udredning af demens på tværs af landet.
Nationalt Videnscenter for Demens (NVD) skal udvikle og afprøve en ny model til udredning for demens i Danmark. I modellen vil der blandt andet indtænkes nye digitale teknologier og elementer som foregår i hjemmet, hvor det er muligt og relevant.
Modellen vil blive udviklet og afprøvet i samarbejde med demensudredningsenheder, praktiserende læger og kommuner i hele Danmark.
Bevillingen til projektet, der løber fra 2024-2027, kommer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (SSA-reserven).
Kontaktperson
Programleder, ph.d. Ann Nielsen
ann.nielsen.03@regionh.dk (Obs: Denne mail sendes ikke krypteret og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.)
Værktøjer til støtte ved udredning af demens (BASIC og BASIC-Q)
Som led i National Demenshandlingsplan 2025 har Nationalt Videnscenter for Demens udviklet og afprøvet to nye værktøjer, der kan anvendes til at støtte ved rettidig udredning af kognitiv svækkelse og demens.
Værktøjerne, der har fået navnene BASIC (Brief Assessment of Impaired Cognition) og BASIC-Q (Brief Assessment of Impaired Cognition Questionnaire), er valideret i to forskellige settings i Danmark. I perioden 2018 til 2019 blev værktøjerne afprøvet på fem demensudredningsenheder med deltagelse af 300 patienter og 135 kontrolpersoner i alderen 65+ år.
I perioden 2021-2022 blev værktøjerne afprøvet i 14 almen praksis klinikker med deltagelse af 275 patienter i alderen 70+ år. Valideringen i almen praksis blev gennemført ved hjælp af midler fra Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 og udført i samarbejde med Forskningsenheden for almen praksis på SDU og KU.
BASIC-Q er implementeret i Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvor værktøjet anvendes, hvis en medarbejder observerer tegn på demens eller kognitiv svækkelse hos en ældre borger med henblik på at afklare, om der bør igangsættes motiverende arbejde for at få pågældende udredt hos egen læge.
Læs mere
Få adgang til BASIC-materialerne her
Få adgang til BASIC-Q materialerne her
Kontaktperson
Neuropsykolog Kasper Jørgensen
niels.kasper.joergensen@regionh.dk (Obs: Denne mail sendes ikke krypteret og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.)
Publikationer |
Hukommelsesklager blandt patienter i almen praksis (HUSK)
Forskningsprojektet HUSK havde til formål at undersøge forekomsten af hukommelsesklager blandt patienter i almen praksis samt undersøge de praktiserende lægers vurdering af hukommelsesklagerne.
Patienterne blev rekrutteret fra 17 almen praksis-klinikker i København. Projektet inkluderede 793 patienter (65 år eller derover), der havde en konsultation, uanset henvendelsesårsag, i en deltagende almen praksis i dataindsamlingsperioden.
Dataindsamlingen fandt sted i 2002, men populationen er gennem årene blevet fulgt i de danske registre.
Kontaktperson
Professor, overlæge, dr.med. Gunhild Waldemar
gunhild.waldemar.01@regionh.dk (Obs: Denne mail sendes ikke krypteret og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.)
Publikationer |
Personlig hukommelse og oplevelse af identitet ved Alzheimers sygdom (MYSELF)
Subjective Memory Symptoms in the Earliest Clinical Phases of Alzheimer’s Disease (MYSELF) er et tre-årigt ph.d.-projekt, som har til formål at belyse mulige svigt i personlig hukommelse og selvopfattelse i de tidligste faser af Alzheimers sygdom.
Undersøgelserne foretages hos personer med let demens og hos deltagere med MCI. En gruppe deltagere med subjektiv opfattelse af hukommelsessymptomer (Subjective Cognitive Decline) inkluderes også i projektet.
Projektet gennemføres med støtte fra Alzheimerforskningsfonden og udføres i samarbejde med klinikere og forskere fra Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
Læs mere
Kontaktperson
Neuropsykolog, forskningslektor Asmus Vogel
asmus.vogel.01@regionh.dk (Obs: Denne mail sendes ikke krypteret og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.)
Referencedata på neuropsykologiske tests
Nationalt Videnscenter for Demens har løbende igangsat studier, der undersøger, hvordan raske personer (typisk +60 år) klarer sig på test af kognitive funktioner.
Tilsammen danner studierne et vigtigt grundlag for at kunne udføre neuropsykologiske undersøgelser, bl.a. ved demensdiagnostik. Der er både udført lokale indsamlinger i Region Hovedstaden og på tværs af hele landet.
Et eksempel er The Danish Geriatric Reference Data projekt (DAN-GE-R), der var et samarbejdsprojekt mellem neuropsykologer fra demensudredningsenheder i Region Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland og Nordjylland. Projektet forløb fra slutningen af 2015 til første halvår af 2017.
Neuropsykologer fra Nationalt Videnscenter for Demens koordinerede projektet og var ansvarlige for indsamling af data, der blev foretaget på Sjællands Universitetshospital Roskilde, Herlev Hospital, Nordsjællands Hospital Hillerød, Rigshospitalet på Blegdamsvej og i Glostrup, Regionspsykiatrien Vest, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.
Kontaktperson
Neuropsykolog, forskningslektor Asmus Vogel
asmus.vogel.01@regionh.dk (Obs: Denne mail sendes ikke krypteret og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.)
Publikationer |
Huntingtons sygdom – analyser af kognitive og personlighedsmæssige ændringer
I Hukommelsesklinikkens på Rigshospitalet undersøges og følges en af Europas største grupper af personer, som bærer den genmutation, der medfører udvikling af Huntingtons sygdom.
Siden 2002 er der bl.a. blevet gennemført en række analyser af kognitive og personlighedsmæssige ændringer hos præ-manifeste gen-mutationsbærere og personer med manifest Huntingtons sygdom i klinikken. I 2023 er der påbegyndt et nyt ph.d.-projekt med titlen Examining Apathy, Emotion Regulation and Memory Functioning in Huntington’s Disease.
Projektet gennemføres med støtte fra Landsforeningen Huntingtons sygdom og udføres i samarbejde med klinikere og forskere fra Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
Kontaktperson
Neuropsykolog, forskningslektor Asmus Vogel
asmus.vogel.01@regionh.dk (Obs: Denne mail sendes ikke krypteret og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.)
Publikationer |
Livskvalitet ved demens
Gennem årene er der udviklet flere forskellige spørgeskemaer til at undersøge livskvalitet ved demens. I perioden 2009-2012 afprøvede forskere ved Nationalt Videnscenter for Demens en række af disse metoder hos personer med Alzheimers sygdom.
Formålet var at vurdere validiteten af forskellige målemetoder samt at undersøge, hvordan livskvalitet påvirkes over tid hos personer med let Alzheimers sygdom.
Kontaktperson
Neuropsykolog, forskningslektor Asmus Vogel
asmus.vogel.01@regionh.dk (Obs: Denne mail sendes ikke krypteret og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.)
Tidlige kognive deficit – udvikling og afprøvning af kognitive tests
Et højt prioriteret forskningsområde i Nationalt Videnscenter for Demens er forskning i neuropsykologisk dysfunktion ved demenssygdomme – særligt i de tidligste faser af Alzheimers sygdom.
Der er blevet gennemført en lang række projekter på området, hvor det overordnede formål har været at udvikle og validere kognitive test til diagnostik og monitorering af demenssygdomme.
Flere af de udviklede og afprøvede test administreres i dag som rutineundersøgelser ved neuropsykologisk undersøgelse for demens i Danmark.
Du kan læse mere om de enkelte tests her
Kontaktperson
Neuropsykolog, forskningslektor Asmus Vogel
asmus.vogel.01@regionh.dk (Obs: Denne mail sendes ikke krypteret og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.)
Publikationer |