Personcentreret omsorg

Personcentreret omsorg er en omsorgsfilosofi og tilgang, som værdsætter og anerkender mennesker som unikke væsener med ret til selvbestemmelse, uanset alder, baggrund eller sygdom. Det betyder, at personen med demens er i centrum fremfor sygdommen, og at omsorg og pleje tilrettelægges ud fra personens perspektiv, livshistorie, vaner og psykologiske behov.

Personcentreret omsorg og kultur understreger vigtigheden af at bruge en holistisk og tværfaglig tilgang, hvor der også er fokus på socialpsykologiske og kulturelle aspekter.

Ved personcentreret omsorg, tager man mennesket med demens alvorligt og anerkender dets handlinger som gyldige, menneskelige udtryk – ikke som symptomer på en demenssygdom. Inden for personcentreret omsorgsfilosofi anerkender man desuden, at det er muligt for mennesker med demens at trives og leve et godt liv på trods af sygdommen.

Inden udbredelsen af den personcentrerede tilgang som omsorgsfilosofi, var den overvejende tilgang til personer med demens biomedicinsk, og demensprocessen blev betragtet som negativ, progredierende og uden håb for personen.

Selvom den personcentrerede tilgang har vundet stort indpas i demensomsorgen, kan antagelser, som bunder i tidligere negative syn på demens, ses flere steder i samfundet. Et godt kendskab til teorierne bag personcentreret omsorg er derfor fundamentet for, at vi fortsat kan arbejde aktivt med at forbedre tilgangen og forholdene for mennesker med demens.

Tom Kitwoods teorier om personcentreret omsorg

Den personcentrede tilgang er beskrevet af mange fagfolk gennem tiden. Den mest kendte og refererede er den engelske psykolog Tom Kitwood, som i 1990´erne sammen med Bradford Dementia Group udviklede teorierne bag personcentreret omsorg.

Gennem et studie af omsorgsarbejdet på engelske institutioner observerede Tom Kitwood det, som han kaldte ondartet socialpsykologi. Hans observationer viste, at mennesker med demens blev nedværdiget, tilsidesat, og deres personlige integritet blev undergravet.

Tom Kitwood satte sig for at igangsætte en udvikling, der skulle forbedre tilgangen til mennesker med demens. Det var hans overbevisning, at personer med demens oplever tryghed, trivsel og velvære, når vilkår og omgivelser er tilpassede, og når de understøttes og respekteres af plejepersonale, pårørende og samfundet omkring sig.

Han anså det for en fundamental opgave for plejepersonalet at hjælpe mennesker med demens til at forblive en del af den sociale verden ved hjælp af positiv interaktion med andre mennesker.

Demensligningen

Demensligningen kan hjælpe os med at forstå demenssygdommens udtryk. Kitwood har udarbejdet en model for demens, som ikke kun beskæftiger sig med de neurodegenerative skader i hjernen. Budskabet er, at demenssygdommens udtryk ikke kun viser sig som symptomer fra hjerneskaden, men er summen af den enkeltes personlighed, livshistorie, helbred, neuropatologi og socialpsykologiske betingelser. 

For at forstå den enkelte person med demens og vedkommendes adfærd fuldt ud er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i alle faktorer hos personen. Det er nødvendigt for, at personalet kan yde en individuel pleje.

For Tom Kitwood er det fundamentalt afgørende, at personen med demens er i centrum og kommer før diagnosen. Begrebet ”Personhood” er et centralt begreb i omsorgsfilosofien. Begrebet omhandler, hvad det betyder at være en person, at have individualitet, en personlig identitet og integritet. At være en person indebærer også at indgå i relation med mennesker, der genkender, respekterer og værdsætter dig, og at mennesket altid har absolut værdi.