Bivirkninger og seponering

Bivirkninger er dosisafhængige og optræder mest de første dage til uger efter start af behandlingen. Langsom optrapning er forbundet med færre bivirkninger.

Bivirkninger ved memantinbehandling er relativt sjældne, hyppigst er symptomer knyttet til centralnervesystemet med hovedpine, døsighed, konfusion og undertiden hallucinationer.

Varighed af behandling

Der kan ikke angives en fast behandlingsvarighed. Seponering kan forsøges, hvis der er tvivl om effekten, eller når demensen hos patienten bliver meget svær. Langtidsstudier, inklusive placebo kontrollerede seponeringsforsøg, viser effekt op til mindst 6 år. Ved tidlig diagnose og/eller langsom progression må der forventes effekt i længere tid, end hvis diagnosen stilles sent og/eller progression er hurtig. 

Seponering

Når patienten tåler behandling, fortsættes som udgangspunkt til patientens sygdom ikke længere er i indikationsområdet, det vil sige, når demensen hos patienten er meget svær. Da behandlingen er symptomatisk, bør forværring i sig selv ikke føre til seponering. Når patienten er mutistisk (dvs. uden sprog) og sengeliggende, som følge af sin demenssygdom, skal seponering overvejes.  

Ved seponering anbefales opfølgning (evt. per telefon med omsorgsperson) inden for fire uger. Hvis der i denne periode har været en accelereret progression, evt. med faldende praktisk funktionsniveau eller forværring i, eller udvikling af, adfærdsmæssige og psykiske symptomer, bør behandlingen genoptages, medmindre uacceptable bivirkninger var årsag til seponeringen.