Infektioner og demens

Den øgede sårbarhed over for infektioner hos mennesker med demens gør sig ikke kun gældende for mere almindelige infektioner som urinvejsinfektioner eller lungebetændelse, men for stort set alle infektioner.

Der kan være mange bagvedliggende årsager til den øgede risiko for infektioner, og det kan variere fra person til person. En demenssygdom kan i sig selv give ændringer i kroppens immunforsvar og dermed påvirke evnen til at bekæmpe og modstå infektioner.

Symptomer som kognitiv svækkelse og manglende indsigt kan også medføre en adfærd, der øger risikoen for infektioner. Det kan fx skyldes mangelfuld ernæring, indtag af fordærvede madvarer, vanskeligheder med personlig hygiejne, manglende brug af værnemidler og overholdelse af forholdsregler, og at man ikke reagerer på symptomer på infektion.

På samme måde kan infektioner komme til udtryk hos mennesker med demens ved symptomer, der ikke umiddelbart sættes i forbindelse med infektion. Det kan være pludseligt aftagende funktionsniveau, kognitiv svækkelse, ændret adfærd som agitation, irritabilitet, hallucinationer, tilbagetrukkethed, passivitet m.m.

Mennesker med demens har også en højere risiko for delir, som også kan udløses af infektioner. Det er derfor vigtigt at have en lav tærskel for at mistænke infektioner ved de ovennævnte symptomer.

Sårbarheden i forhold til infektioner gælder ikke kun risikoen for infektioner, men også at mennesker med demens dårligere tåler infektioner. Det vil sige, at forløbene kan være mere alvorlige med højere dødelighed eller blivende funktionstab, både i forbindelse med infektionen, men formentligt også mange år efter.