Erhverv

Resultater fra befolkningsundersøgelser vedrørende erhverv og risikoen for udvikling af demens senere i livet er modsatrettede. Nogle undersøgelser viser, at ufaglært arbejde, der kun indebærer et minimum af mental stimulation, kan bidrage til at øge risikoen for demens, men det er uklart om effekten alene kan tilskrives erhverv.

Der foreligger to meta-analyser af sammenhængen mellem typen af erhverv og risikoen for udvikling af demens senere i livet. En australsk meta-analyse fra 2006 fandt en pooled odds ratio (OR) på 1,78 (95 % konfidensinterval 1,54-2,04) for lav versus høj erhvervsmæssig status.

Meta-analysen var baseret på 12 kohorteundersøgelser, hvoraf otte kontrollerede for effekten af alder og uddannelse. Af disse otte fandt kun fire en signifikant effekt af erhverv, hvilket tyder på, at uddannelse udgør en væsentlig konfounder (forstyrrende variabel).

En meta-analyse i World Alzheimer Report (2014) fandt en pooled effektstørrelse på 1,35 (95 % konfidensinterval 1,12-1,64). Det svarer til en relativ risiko for udvikling af demens på 0,74 for høj versus lav erhvervsmæssig status, hvilket kan omregnes til en risikoreduktion på ca. 26 %.

Spinkel sammenhæng

Meta-analysen var baseret på de samme kohorteundersøgelser, der var inkluderet i Valenzuela og Sachdevs meta-analyse, suppleret med yderligere tre studier, der alle kontrollerede for effekten af alder og køn. To af de nye studier var udført i middel- og lavindkomstlande, og ingen af dem fandt nogen signifikant effekt af erhverv.

Forskerne bag den seneste meta-analyse konkluderer, at der formentlig er en sammenhæng mellem type af erhverv og risiko for udvikling af demens senere i livet, men associationen er spinkel og statistisk kontrol af uddannelse og andre konfoundere ser ud til at mindske effektstørrelsen betydeligt.

Tilsvarende resultater ses for kohortestudier, der har undersøgt sammenhængen mellem graden af kompleksitet i arbejdsopgaver og risiko for demens.

Senest opdateret: