Regnefærdighed
Evnen til at tælle mønter og sedler sammen, kontrollere byttepenge når man køber ind, forstå et kontoudtog eller betale en regning forudsætter basale regnefærdigheder, som de fleste opfatter som selvfølgelige.
Begyndende svigt i evnen til at regne og håndtere pengesager kan udgøre et tidligt forvarsel om udvikling af demens. I forbindelse med demensudredning er det ofte relevant at spørge, om der er sket en mærkbar forringelse af evnen til at overskue og håndtere pengesager.
En simpel vurdering af regnefærdighed (fx 100 minus 7, seriel subtraktion) indgår i mange kognitive screeningstests. Resultatet af en regneprøve kan i praksis være svært at vurdere, da der også hos raske ældre ses betydelig variation i evnen til fx hovedregning. Præstationen på en regneopgave bør derfor altid vurderes ud fra, hvad man ville forvente på baggrund af den undersøgtes uddannelse og tidligere erhverv.
Forstå demens. 2 ed. København: Hans Reitzels Forlag; 2011
Hans Reitzel
Senest opdateret: