Forandringer i hjernen ved Lewy body demens
Lewy-legemer er opkaldt efter den tyske læge Friedrich Lewy (1885-1950), som i 1913 beskrev ophobninger af et dengang ukendt stof inde i nerveceller i hjernestammen.
Lewy-legemer (fra engelsk Lewy bodies) er ophobninger af et protein inde i nerveceller i et område af hjernen, som kaldes hjernestammen, som er med til at aktivere vores bevægelser. Disse Lewy-legemer er også fundet hos patienter med Parkinsons sygdom, som er karakteriseret ved langsomme, stive bevægelser, rysten på hænderne, nedsat mimik, monoton tale og trippende, foroverbøjet gang.
Ved Lewy body demens finder man de samme Lewy-legemer i store dele af hjernen – også i områder, som varetager intellektuelle funktioner. Ved Parkinsons sygdom ses i mange år overvejende bevægeforstyrrelser, mens man ved Lewy body demens allerede tidligt i forløbet ser en kombination af bevægeforstyrrelser og demens.
Hvorfor Lewy-legemer i nogle tilfælde holder sig til de nedre centrale dele af hjernen, og hvorfor de i nogle tilfælde er spredt til hele hjernen, ved man ikke. Man ved, at Lewy-legemerne består af et protein – alfa-synuclein – men hvorfor det ophobes i cellerne, og hvorfor disse går til grunde, vides ikke.
Hvor i hjernen rammer Lewy body demens?
Lewy body demens rammer både områder dybt i hjernen, som regulerer vores bevægelser, og i selve storhjernens områder for forskellige intellektuelle funktioner.
Sammenlignet med fx Alzheimers sygdom rammes områder endnu længere bagtil i hjernen, altså også områder i nakkelappen, som bearbejder synsindtryk. Derfor er forstyrrelser af synet, herunder visuelle hallucinationer, karakteristiske symptomer hos mennesker med Lewy body demens.