Medicinsk behandling af Alzheimers sygdom

De to lægemiddelgrupper, der begge er opkaldt efter deres virkningsmekanisme, er:

• kolinesterasehæmmere
• NMDA-receptorantagonister 

Kolinesterasehæmmere

Kolinesterasehæmmere hæmmer enzymet acetylkolinesterase, der naturligt nedbryder signalstoffet acetylkolin. Herved øges mængden af acetylkolin i de kolinerge synapser. De tre kolinesterasehæmmere – donepezil, galantamin og rivastigmin – der er på markedet, har grundlæggende samme virkningsmekanisme.

Læs om mangel på signalstof her

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienter med Alzheimers sygdom i let til moderat grad tilbydes behandling med en kolinesterasehæmmer. Ved Alzheimers sygdom i svær grad kan man overveje primært at anvende behandling med donepezil, men også galantamin og rivastigmin kan anvendes.

NMDA-receptorantagonister

NMDA-receptorantagonister har en regulerende virkning på signalstoffet glutamat. Ved Alzheimers sygdom er der for høj aktivitet i de synapser, hvor glutamat er virksomt, og medicinen virker ved at hæmme modtageren (receptoren) for glutamat.

Da glutamatreceptoren kaldes NMDA (N-methyl-D-aspartat) og medicinen fungerer som et rivaliserende stof (antagonist) til glutamat, kaldes medicinen en NMDA-antagonist. Der er kun én NMDA-antagonist, memantin, på markedet.

Det kan ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales at tilbyde patienter med Alzheimers sygdom i moderat til svær grad behandling med memantin.

Memantin gives som udgangspunkt som det eneste lægemiddel med Alzheimer, men kan i visse tilfælde kombineres med en kolinesterasehæmmer. Kombinationsbehandling kan dog ikke anbefales rutinemæssigt.