Stress og risiko for demens

Befolkningsundersøgelser af sammenhængen mellem stress og risiko for senere udvikling af demens har givet modstridende resultater.

Der foreligger mindst fem store befolkningsundersøgelser af sammenhængen mellem stress og risiko for at udvikle demens senere i livet samt enkelte mindre undersøgelser. Nogle af resultaterne er sammenfattet i en oversigtsartikel fra 2014.

En prospektiv befolkningsundersøgelse fra Gøteborg undersøgte sammenhængen mellem selvoplevet stress og risiko for demens hos knap 1.500 midaldrende kvinder. Kvinderne blev først undersøgt i 1960'erne og siden genundersøgt i fire perioder: 1970’erne, 1980’erne, 1990’erne og 00’erne.

Der sås en stærk sammenhæng mellem hyppig eller kronisk stress i to eller tre undersøgelsesperioder og risiko for både Alzheimers sygdom og demens generelt. Jo flere perioder, kvinderne rapporterede stress i, jo stærkere blev sammenhængen – svarende til en mulig dosis-respons-sammenhæng mellem stress og risikoen for demens.

Ved hjernescanning af en undergruppe på 344 kvinder blev der desuden påvist en sammenhæng mellem stress tidligere i livet og sygdomsforandringer i hjernen (læsioner i hvid substans og cerebral atrofi).

Arbejdsrelateret stress

Et stort svensk tvillingestudie undersøgte sammenhængen mellem jobtype og risiko for demens. Jobtyper, der var karakteriseret ved et højt stressniveau (job strain), var associeret med signifikant øget risiko for vaskulær demens, men ikke for Alzheimers sygdom. Også jobtyper karakteriseret ved en lav grad af egenkontrol eller en lav grad af social opbakning (low social support) var knyttet til øget demensrisiko.

I modsætning hertil fandt et stort dansk registerstudie med knap 1,6 mio. deltagere og 18 års opfølgning ingen sammenhæng mellem arbejdsrelateret stress or risiko for demens. Eksponering for arbejdsrelateret stress blev defineret ud fra to forskellige teoretiske modeller, som handler om henholdsvis forholdet mellem krav og kontrol i arbejdet (the job strain model) og ubalance mellem indsats og belønning i arbejdet (the effort-reward imbalance). Resultaterne er gyldige for personer op til 75-års alderen, hvor risikoen for demens alt andet lige er forholdsvis lav, men kan ikke uden videre generaliseres til ældre aldersgrupper, hvor risikoen er højere.

Kognitiv svækkelse

En prospektiv befolkningsundersøgelse fra Chongqing i Kina undersøgte sammenhængen mellem stressende livsbegivenheder og risiko for kognitiv svækkelse hos mere end 5.000 midaldrende og ældre. Tab af en ægtefælle på grund af dødsfald samt svære økonomiske problemer var signifikant associeret med kognitiv svækkelse gennem en 5-års periode efter statistisk kontrol for en række relevante baggrundsvariable.

En prospektiv befolkningsundersøgelse fra Norfolk i England undersøgte sammenhængen mellem selvoplevet stress og risiko for kognitiv svækkelse hos mere end 5.000 midaldrende og ældre. Også i dette studie sås en signifikant association mellem selvrapporteret stress og risiko for svækkelse af det kognitive funktionsniveau (målt ved hjælp af MMSE-testen) gennem en ca. 10-årig periode.

Land Antal deltagere Opfølgning Påvirkning Outcome Resultat 95 % konfidensinterval Reference
Sverige 1.462 35 år Selvrapporteret hyppig eller kronisk stress Demens HR 1,92 1,25-2,94 Johansson, 2010
Alzheimer HR 2,33 1,41-3,85
Vaskulær demens HR 1,20 0,45-3,23
Sverige 10.106 Retrospektivt Stressende jobtype Demens OR 1,08 0,94-1,24 Andel, 2012
Alzheimer OR 0,95 0,79-1,13
Vaskulær demens OR 1,33 1,05-1,69
Kina 5.262 5 år Ægtefælles død Kognitiv svækkelse HR 1,28 1,13-1,45 Deng, 2012
Økonomiske problemer Kognitiv svækkelse HR 1,22 1,05-1,39
England 5.129 10,5 år (median) Selvrapporteret stress Kognitiv svækkelse OR 1,14 1,04-1,24 Leng, 2013
Danmark 1.592.491 18 år Arbejdsrelateret stress Demens

HR 1,00

HR 1,14

0,74-1,35 (kvinder)

0,89-1,47 (mænd)

Sørensen, 2022

 

Senest opdateret: