Vaskulær demens
Vaskulær demens kan skyldes blodpropper, blødninger, småkarssygdom med forandringer i hjernens hvide substans (leukoaraiose) eller svigtende tilførsel af ilt til hjernen (anoxi, hypoxi).
Tidligere blev betegnelsen 'multiinfarkt demens' anvendt om vaskulær demens forårsaget af blodpropper. I populærvidenskabelig sammenhæng anvendes ofte betegnelsen 'kredsløbsdemens'.
I modsætning til fx Alzheimers sygdom eller Lewy body demens er vaskulær demens ikke en neurodegenerativ sygdom, og tilstanden vil ikke nødvendigvis udvikle sig.
Symptombilledet ved vaskulær demens varierer, idet både antallet og størrelsen af vaskulære læsioner, og placeringen af disse, har indflydelse på symptomer og på graden af demens.
Arvelighed
Epsilon4-allellen af APOE-genet er associeret med ca. 80 % øget risiko for vaskulær demens. ε4-allellen er desuden associeret med øget risiko for Alzheimers sygdom og for hjertekarsygdom.
Læs mere om vaskulær demens:
Læs også
Sådan fungerer den raske hjerne
Hjernen er et af kroppens vigtigste organer og kan kaldes nervesystemets "hovedcomputer". Hjernen bearbejder vores sanseindtryk, kontrollerer kroppens funktioner og...
Pleje og omsorg
Hjælp og støtte til den fysiske pleje og omsorg spænder fra indsatsen i det tidlige sygdomsforløb, hvor demensdiagnosen bliver stillet...
Kommunikation og demens
Evnen til at kommunikere reduceres, når man har en demenssygdom. Det er forskelligt, hvordan kommunikationsevner påvirkes afhængig af, hvilken demenssygdom...