Behandling af Mild Cognitive Impairment (MCI)

Hverken kolinesterasehæmmere eller memantin har dokumenteret effekt hos patienter med mild cognitive impairment (MCI). Ved behandling med galantamin er der fundet øget mortalitet blandt patienter med MCI.

Resultater fra et enkelt, men større studie tyder på, at patienter med MCI, der er homozygote for butyrylkolinesterase genotype K/K, risikerer accelereret sygdomsprogression, hvis de behandles med donepezil. 

I perioden 2005-2012 er der publiceret fem randomiserede kontrollerede kliniske forsøg (RCT), der sammenligner virkningen af forskellige kolinesterasehæmmere med placebo, når det gælder risikoen for at udvikle demens.

Sammenlagt deltog godt 4.000 personer, der alle havde mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse; MCI). MCI er i sig selv associeret med en markant øget risiko for at udvikle demens. Studierne frem til 2010 gennemgås i et Cochranereview fra 2012.

Kliniske forsøg vedrørende behandling med kolinesterasehæmmere og risiko for demens
LægemiddelAntal deltagereVarighedPrimært endemålReference
Donepezil7693 årRisiko for AlzheimerPetersen 2005
Rivastigmin1.0184 årRisiko for Alzheimer; kognitiv funktionFeldman 2007
Galantamin9902 årRisiko for demensWinblad 2008
Galantamin1.0582 årRisiko for demensWinblad 2008
Galantamin; galantamin + memantin2322-52 ugerRisiko for demens; kognitiv funktionPeters 2012

 

Meta-analyser af resultaterne på tværs af studierne viser en tendens til, at behandling med kolinesterasehæmmere er forbundet med nedsat risiko for udvikling af demens.

Risikonedsættelsen er dog kun signifikant for forsøg med to års opfølgning, og ikke for et eller tre års opfølgning. Resultaterne vedrørende to års opfølgning er baseret på kun to studier rapporteret i samme artikel.

Meta-analyser af risiko for udvikling af demens
LægemiddelTidshorisontAntal studier i  meta-analyseRisiko ratio95 % konfidens-intervalReference
Donepezil; galantamin1 år30,690,47-1,00Russ 2012
Galantamin2 år20,670,55-0,83
Donepezil; rivastigmin3 år20,840,70-1,02

 

Kognitivt funktionsniveau

Der foreligger desuden fem kliniske forsøg, der sammenligner virkningen af forskellige kolinesterasehæmmere med placebo på udviklingen i det kognitive og/eller globale funktionsniveau i op til et år. Tre af forsøgene inkluderede personer med MCI, det fjerde fokuserede på ældre, der oplevede hukommelsesbesvær, og det femte drejede sig om ældre, der havde haft en blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi).

Behandling med kolinesterasehæmmere påvirkede stort set ikke det kognitive funktionsniveau. Mere end 1.300 ældre deltog i de kliniske forsøg.

Kliniske forsøg vedrørende behandling med kolinesterasehæmmere og kognitiv funktion
LægemiddelDeltagereAntalVarighedPrimært endemålReference
DonepezilMCI27024 ugerKognitiv og global funktionSalloway 2004
GalantaminMCI1916 ugerKognitiv og global funktionKoontz 2005
DonepezilMCI82148 ugerKognitiv og global funktionDoody 2009
DonepezilÆldre med hukommelsesklager1681 årKognitiv funktionYesavage 2008
RivastigminÆldre med let kognitiv svækkelse efter apopleksi5024 ugerKognitiv funktionNarasimhalu 2010
Senest opdateret: