Dementia Care Mapping
DCM-metoden sætter fokus på kvaliteten af den omsorgsrelation, der er mellem borger og personale. Metoden omfatter detaljerede og systematiske observationer af, hvad der foregår eller ikke foregår mellem borgere og personale i fællesrum på fx plejehjem, i demensenheder og dagcentre.
Observationsresultaterne kortlægger bl.a.:
- Omsorgskvaliteten i forhold til hver enkelte borger
- Fordelingen af omsorgen blandt borgerne
- Karakteristika ved omsorgskulturen
- Omsorgskvaliteten generelt
DCM-metoden er et redskab til at vurdere kvaliteten af omsorgen for mennesker, der har demens, og det er et redskab til at skabe forandringer i omsorgspraksis. Den grundlæggende idé er, at observatøren giver en grundig tilbagemelding til omsorgspersonalet og samarbejder med dem om at opstille og iværksætte handleplaner til forbedring af omsorgskvaliteten.