Tryghedsskabende teknologi
Teknologierne kan kompensere for nogle af de færdigheder, der gradvist forringes ved en demenssygdom og kan dermed være med til at støtte mennesker med demens i fortsat at klare sig mere selvstændigt både i og udenfor hjemmet.
GPS-sporing
En GPS-sporingsenhed eller tracker kan være et værdifuldt redskab til at øge sikkerheden og trygheden for mennesker med demens og deres pårørende. En GPS-sporingsenhed fås i mange forskellige udgaver og størrelser. Fælles for GPS-sporingsenheder er, at de gør det muligt at lokalisere den, der har enheden på sig.
Nogle trackere har også en nød-knap, hvor et tryk på en enkelt knap giver mulighed for stemme-opkald eller afsendelse af indkodet tekstbesked til et nødnummer.
At have en GPS-tracker på sig, når man færdes uden for hjemmet kan give en større følelse af tryghed, fordi det er muligt at spore personen, hvis der opstår behov for det. Det kan give personer, der har svært ved at orientere sig, mulighed for selvstændigt at komme udenfor hjemmet, og fx holde sig aktiv med motion, kultur, indkøb og andre aktiviteter i samfundet.
Der kan dog være udfordringer i brugen af en GPS-sporing, fx begrænset batterikapacitet og dermed behov for regelmæssig opladning, og man skal selvfølgelig sørge for, at personen altid bærer enheden. Systemet forudsætter desuden, at der er en omsorgsgiver, fx en pårørende eller fagperson, der modtager meldingerne fra GPS´en og iværksætter sporing af personen, hvis det bliver nødvendigt.
En GPS-sporingsenhed kan bevilges som et hjælpemiddel, men kan også købes privat.
Et alternativ som nogle vælger, særligt tidligt i sygdomsforløbet, er mobiltelefoner og smart-ure (smart phones og watches). De fleste modeller har en indbygget GPS-funktion, som med den rette opsætning kan bruges til at lokalisere den person, der har telefonen/uret på sig.
At bruge mobiltelefon, evt. i kombination med smart-ur, har også den fordel, at det kan bruges af personen selv til at støtte orientering, da apps med kort- og vejvisningsfunktion viser, hvor man er og kan hjælpe med at finde vej til en bestemt adresse.
Hvad siger lovgivningen?
Det er social- og boligministeren, der fastsætter reglerne for, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter serviceloven.
Brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi anses ikke som magtindgreb og skal derfor ikke indberettes (medmindre den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig, da kommunalbestyrelsen så skal træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, jf. § 128 b).
Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i lov om social service kan ses her.
Du kan læse mere om bestemmelserne og forudsætningerne for brug af bestemmelserne på retsinformation.dk og Social- og Boligministeriets hjemmeside. I Ankestyrelsen kan du få vejledning om praksis og generelle problemstillinger inden for servicelovens område, herunder reglerne for magtanvendelse.