Tryghedsskabende teknologi

Teknologi kan anvendes i hverdagen til at fremme tryghed og sikkerhed for mennesker med demens.

Teknologierne kan kompensere for nogle af de færdigheder, der gradvist forringes ved en demenssygdom og kan dermed være med til at støtte mennesker med demens i fortsat at klare sig mere selvstændigt både i og udenfor hjemmet.

GPS-sporing

En GPS-sporingsenhed eller tracker kan være et værdifuldt redskab til at øge sikkerheden og trygheden for mennesker med demens og deres pårørende. En GPS-sporingsenhed fås i mange forskellige udgaver og størrelser. Fælles for GPS-sporingsenheder er, at de gør det muligt at lokalisere den, der har enheden på sig.

Nogle trackere har også en nød-knap, hvor et tryk på en enkelt knap giver mulighed for stemme-opkald eller afsendelse af indkodet tekstbesked til et nødnummer. 

At have en GPS-tracker på sig, når man færdes uden for hjemmet kan give en større følelse af tryghed, fordi det er muligt at spore personen, hvis der måtte blive behov for det. Det kan give personer, der har svært ved at orientere sig, mulighed for selvstændigt at komme udenfor hjemmet, og fx holde sig aktiv med motion, kultur, indkøb og andre aktiviteter i samfundet.

Der kan dog være udfordringer i brugen af en GPS-sporing, fx begrænset batterikapacitet og dermed behov for regelmæssig opladning, og man skal selvfølgelig sørge for, at personen altid bærer enheden. Systemet forudsætter også, at der er en omsorgsgiver, fx en pårørende eller fagperson, der modtager meldingerne fra GPS´en og iværksætter sporing af personen, hvis det bliver nødvendigt.

En GPS-sporingsenhed kan bevilges som et hjælpemiddel, men kan også købes privat.

Et alternativ som nogle vælger, særligt tidligt i sygdomsforløbet, er mobiltelefoner og smart-ure (smart phones og watches). De fleste modeller har en indbygget GPS-funktion, som med den rette opsætning kan bruges til at lokalisere den person, der har telefonen/uret på sig.

At bruge mobiltelefon, evt. i kombination med smart-ur, har også den fordel, at det kan bruges af personen selv til at støtte orientering, da apps med kort- og vejvisningsfunktion viser, hvor man er og kan hjælpe med at finde vej til en bestemt adresse. 

Hvad siger lovgivningen?

GPS-sporingsenheder kan bruges som en del af at sikre en tryg og sikker omsorg og pleje for en person med demens. Hvis personen modsætter sig brugen af GPS-sporing, men det vurderes, at der er risiko for personskade, er der mulighed for at anvendelsen kan ske med udgangspunkt i Servicelovens regler om magtanvendelse § 128 b.

Læs også mere hos Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi

Andre teknologier, der øger tryghed og sikkerhed:

  • Teknologi, som overvåger eller afbryder ting i husholdningen, kan øge sikkerheden. Der kan nemt opstå faresituationer, hvis personen med demens glemmer, at han/hun var i gang med at bruge genstande i husholdningen, fx komfur, strygejern eller vandhane. Disse faresituationer kan forebygges via sensorer, der opfanger røg, gas, varme og vand og udløser en alarm. Der findes også teknologier, der sikrer automatisk slukning af apparatet efter et fast tidspunkt.
  • Nøglefinder kan bruges til at lokalisere genstande, der er blevet væk i hjemmet, fx nøgler, pung eller mobiltelefon.
  • Nødkald, hvor der kan tilkaldes hjælp ved tryk på et nødkald i et armbånd eller halskæde.
  • Medicinhuskere – teknologi der doserer og/eller giver påmindelse om medicin.
  • Ind- og udgangsalarmer på fx plejecentre, der giver besked, når personen forlader et givent område. Ligesom GPS-sporingsenheder er disse også omfattet af lovgivningen vedrørende Tryghedsskabende Velfærdsteknologiske Løsninger.
  • Fald- og anfaldsalarmer der via sensorer giver signal om aktivitet eller inaktivitet. De er ligeledes omfattet af lovgivningen om Tryghedsskabende Velfærdsteknologiske Løsninger.
Senest opdateret: