Livsstil
Muligheden for at påvirke risikoen for udvikling af demens gennem livsstil er betydelig. Rygning er associeret med ca. 60 % øget risiko for udvikling af demens, mens et moderat alkoholforbrug er associeret med nedsat risiko for udvikling af demens senere i livet. Et højt alkoholforbrug er derimod skadeligt for hjernen og øger demensrisikoen.
Med hensyn til fysisk inaktivitet og risiko for demens ser man en signifikant sammenhæng ved opfølgningsperioder kortere end 10 år. Ved opfølgningsperioder længere end 10 år ses ingen sammenhæng. Resultaterne kan forklares ved, at der i løbet af den prækliniske eller prodromale fase af demens sker en afmatning i det fysiske aktivitetsniveau (omvendt kausalitet), men ikke at fysisk inaktivitet i sig selv øger risikoen for sygdommen.
Risikoestimaterne er baseret på befolkningsundersøgelser og gælder ikke nødvendigvis for det enkelte individ. Man kan ikke uden videre lægge risikoestimater sammen eller trække dem fra hinanden. Hvis man fx er ryger, kan man ikke med sikkerhed neutralisere den øgede risiko for demens ved at være fysisk aktiv.
Befolkningsundersøgelser
Sammenhængen mellem livsstil og risiko for kognitiv svækkelse og demens er primært belyst via befolkningsundersøgelser. Det ville være uetisk at gennemføre randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg med mennesker, når det gælder tobak og alkohol.
Med hensyn til fysisk aktivitet er der lavet kliniske forsøg af kort varighed (måneder). Men hvis man skal måle en eventuel forebyggende effekt mod demens, skal forsøgene formentlig strække sig over flere år, hvilket er vanskeligt at gennemføre i praksis.
Forskning i forebyggelse
Det europæiske forskningsinitiativ the European Dementia Prevention Initiative (EDPI) arbejder med flerspektrede interventioner rettet mod ældres livsstil. Forskningsinitiativet, der bl.a. omfatter det finske FINGER-studie (Finnish Geriatric Intervention Study to Prevent Cognitive Impairment and Disability), undersøger, om livsstilsændringer kan forebygge demens.