Behandling af frontotemporal demens
Adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer bør primært behandles med psykosociale, miljøterapeutiske og andre ikke-medicinske tiltag. Der er gode erfaringer med personcentreret, individuelt tilpasset pleje og såkaldt low-arousal pædagogik.
Patienter med primær progredierende afasi (PPA) kan i mange kommuner få hjælp via et specialundervisningstilbud for voksne med hensyn til vurdering af træningsmuligheder og hjælpemidler. Pårørende har ofte behov for støtteforanstaltninger og psykoedukation.
Det kan ifølge Sundhedsstyrelsen ikke anbefales at anvende såkaldte 1. generations antipsykotika, også kaldet typiske antipsykotika, på grund af hyppige og alvorlige bivirkninger. Det kan heller ikke anbefales rutinemæssigt at anvende 2. generations antipsykotika (atypiske antipsykotika). Denne type behandling bør kun overvejes, hvis patienten på trods af ikke-medicinsk behandling er forpint eller er til betydelig fare for sig selv eller andre.
Man kan overveje at anvende antidepressiv medicin af SSRI-typen mod adfærdssymptomer og psykiske symptomer, men der foreligger kun svag evidens for effekten denne behandlingsform.
Der er ikke indikation for behandling med kolinesterasehæmmere eller memantin ved frontotemporal demens. I mange tilfælde vil behandlingen kunne forværre rastløshed og adfærdsforstyrrelser.