Betændelseshæmmende lægemidler
Det indikerer resultaterne fra en række befolkningsundersøgelser. Derimod har kliniske forsøg indtil videre givet modstridende resultater, når det gælder risiko for udvikling af Alzheimers sygdom.
Nonsteroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) er betændelseshæmmende og smertestillende midler, der især anvendes til behandling af gigt. NSAID-midler opdeles i nonspecifikke cyclooxygenase (COX) hæmmere (fx acetylsalicylsyre og ibuprofen) og rene COX-2 hæmmere (fx celecoxib).
Befolkningsundersøgelser
Resultater fra befolkningsundersøgelser, der har set på sammenhængen mellem brug af NSAID-midler og risiko for udvikling af Alzheimers sygdom senere i livet, er sammenfattet i fire oversigtsartikler og meta-analyser, som er publiceret i perioden 2003-2015.
Studiedesign | Reference |
---|---|
6 kohorte; 3 case-kontrol | Etminan, 2003 |
4 kohorte; 3 case-kontrol; 4 tværsnitsstudier | Szekely, 2004 |
6 kohortestudier | Szekely, 2008 |
12 kohorte; 5 case-kontrol; 1 RCT | Wang, 2015 |
Befolkningsundersøgelserne indikerer stort set samstemmende, at behandling med NSAID-midler – uanset hvilken type, der anvendes – er associeret med signifikant nedsat risiko for Alzheimers sygdom.
Type af NSAID | Studiedesign | Antal studier i analyse | Risikoestimat | 95 % konfidensinterval | Reference |
---|---|---|---|---|---|
Alle NSAID | Kohorte | 12 | Risikoratio 0,69 | 0,56-0,86 | Wang, 2015 |
Case-kontrol | 4 | Risikoratio 0,75 | 0,68-0,84 | ||
Acetylsalicylsyre | Kohorte | 8 | Risikoratio 0,74 | 0,57-0,97 | |
Case-kontrol | 3 | Risikoratio 0,84 | 0,61-1,16 | ||
Ikke acetylsalicylsyre | Kohorte og case-kontrol | 8 | Risikoratio 0,65 | 0,47-0,88 | Wang, 2015 |
Ifølge den seneste meta-analyse fra 2015 er den mulige beskyttende virkning af NSAID-midler knyttet til varigheden af behandlingen. Således er langvarig (≥2 år) NSAID-behandling forbundet med en væsentligt større nedsættelse af risikoen for Alzheimers sygdom end kortvarig behandling (<2 år).
Kliniske forsøg
Der foreligger kun få randomiserede kontrollerede kliniske forsøg (RCT), der belyser sammenhængen mellem brugen af NSAID-midler og risikoen for senere udvikling af Alzheimers sygdom.
Den såkaldte Alzheimer’s Disease Anti-inflammatory Prevention Trial (ADAPT) har givet modstridende resultater. I perioden 2001-2004 blev 2.528 ældre med mulig arveligt betinget risiko for Alzheimers sygdom inkluderet i forsøget, hvor den mulige forebyggende virkning af celecoxib (en COX-2 hæmmer) og naproxen (nonspecifik COX-hæmmer) blev afprøvet.
Foreløbige resultater viste en ikke-signifikant tendens til øget risiko for Alzheimers sygdom ved behandling med NSAID-midler, hvorimod et opfølgningsstudie 2-3 år efter randomiseringen tydede på nedsat risiko for Alzheimer.
I 2013 viste yderligere et opfølgningsstudie ingen forskel på risikoen for Alzheimer ved brug af NSAID-midler efter ca. 10 år sammenlignet med placebo. Der sås heller ingen forskel i risiko for demens generelt (all-cause dementia).
Navn på studie | Lægemiddel | Deltagerantal | Risikoestimat | 95 % konfidensinterval | Varighed | Reference |
---|---|---|---|---|---|---|
ADAPT follow-up | Celecoxib | 1.537 | Hazard ratio 1,03 | 0,72-1,50 | Op til 10 år | ADAPT Research Group, 2013 |
Naproxen | Hazard ratio 0,92 | 0,62-1,35 |
Der foreligger to RCT, hvor ældre med mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse; MCI) blev behandlet med NSAID-midler. Et amerikansk studie med knap 1.500 deltagere, der blev fulgt i op til fire år, viste, at behandling med rofecoxib (en COX-2 hæmmer) var associeret med signifikant øget risiko for udvikling af Alzheimers sygdom.
Derimod viste et mindre spansk studie af godt et års varighed, at behandling med triflusal (salicylsyre) var associeret med signifikant nedsat risiko for udvikling af Alzheimer.
Akronym | Lægemiddel | Deltagerantal | Risikoestimat | 95 % konfidensinterval | Varighed | Reference |
---|---|---|---|---|---|---|
Rofecoxib | 1.457 | Hazard ratio 1,46 | 1,09-1,94 | Op til 4 år | Thal, 2005 | |
TRIMCI | Triflusal | 257 | Placebo: triflusal hazard ratio 2,10 | 1,10-4,01 | Mean 13 mdr. | Gomez-Isla, 2008 |
Det hidtil største kliniske forsøg indenfor området – Aspirin in Reducing Events in the Elderly (ASPREE) – har undersøgt virkningen af acetylsalicylsyre (Magnyl, aspirin) i forhold til forebyggelse af demens og MCI hos raske ældre. Der er tale om et australsk-amerikansk klinisk forsøg med 19.114 deltagere fra 70-års alderen og opefter, der ved studiets start var uden hjertekarsygdom, fysiske handicap eller demens.
Halvdelen af deltagerne blev via lodtrækning udvalgt til behandling med 100 mg acetylsalicylsyre dagligt, mens den anden halvdel fik placebo. Den mediane opfølgningstid var 4,7 år. Risikoen for at udvikle demens eller MCI var den samme i de to grupper. Der sås heller ingen forskel i udviklingen af aldersbetinget kognitiv svækkelse – målt ved hjælp af kognitive tests – i de to grupper.
Alzheimers sygdom
Resultaterne af randomiserede kontrollerede kliniske forsøg, hvor patienter med Alzheimers sygdom behandles med NSAID-midler, er sammenfattet i et Cochranereview fra 2012 og en meta-analyse fra 2015.
De kliniske forsøg viser, at hverken behandling med acetylsalicylsyre, nonspecifikke COX-hæmmere eller rene COX-2 hæmmere, har indflydelse på udviklingen i det kognitive funktionsniveau hos patienter med Alzheimer.