Betændelseshæmmende lægemidler

Behandling med betændelseshæmmende og smertestillende midler er på langt sigt associeret med signifikant nedsat risiko for udvikling af Alzheimers sygdom.

Det indikerer resultaterne fra en række befolkningsundersøgelser. Derimod har kliniske forsøg indtil videre givet modstridende resultater, når det gælder risiko for udvikling af Alzheimers sygdom.

Nonsteroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) er betændelseshæmmende og smertestillende midler, der især anvendes til behandling af gigt. NSAID-midler opdeles i nonspecifikke cyclooxygenase (COX) hæmmere (fx acetylsalicylsyre og ibuprofen) og rene COX-2 hæmmere (fx celecoxib).

Befolkningsundersøgelser

Resultater fra befolkningsundersøgelser, der har set på sammenhængen mellem brug af NSAID-midler og risiko for udvikling af Alzheimers sygdom senere i livet, er sammenfattet i fire oversigtsartikler og meta-analyser, som er publiceret i perioden 2003-2015.

Systematiske reviews og meta-analyser vedrørende NSAID-midler og risiko for Alzheimer
Studiedesign Reference
6 kohorte; 3 case-kontrol Etminan, 2003
4 kohorte; 3 case-kontrol; 4 tværsnitsstudier Szekely, 2004
6 kohortestudier Szekely, 2008
12 kohorte; 5 case-kontrol; 1 RCT Wang, 2015

 

Befolkningsundersøgelserne indikerer stort set samstemmende, at behandling med NSAID-midler – uanset hvilken type, der anvendes – er associeret med signifikant nedsat risiko for Alzheimers sygdom.

Udvalgte meta-analyser af sammenhængen mellem behandling med NSAID og risiko for Alzheimer
Type af NSAID Studiedesign Antal studier i analyse Risikoestimat 95 % konfidensinterval Reference
Alle NSAID Kohorte 12 Risikoratio 0,69 0,56-0,86 Wang, 2015
Case-kontrol 4 Risikoratio 0,75 0,68-0,84
Acetylsalicylsyre Kohorte 8 Risikoratio 0,74 0,57-0,97
Case-kontrol 3 Risikoratio 0,84 0,61-1,16
Ikke acetylsalicylsyre Kohorte og case-kontrol 8 Risikoratio 0,65 0,47-0,88 Wang, 2015

 

Ifølge den seneste meta-analyse fra 2015 er den mulige beskyttende virkning af NSAID-midler knyttet til varigheden af behandlingen. Således er langvarig (≥2 år) NSAID-behandling forbundet med en væsentligt større nedsættelse af risikoen for Alzheimers sygdom end kortvarig behandling (<2 år).

Kliniske forsøg

Der foreligger kun få randomiserede kontrollerede kliniske forsøg (RCT), der belyser sammenhængen mellem brugen af NSAID-midler og risikoen for senere udvikling af Alzheimers sygdom.

Den såkaldte Alzheimer’s Disease Anti-inflammatory Prevention Trial (ADAPT) har givet modstridende resultater. I perioden 2001-2004 blev 2.528 ældre med mulig arveligt betinget risiko for Alzheimers sygdom inkluderet i forsøget, hvor den mulige forebyggende virkning af celecoxib (en COX-2 hæmmer) og naproxen (nonspecifik COX-hæmmer) blev afprøvet.

Foreløbige resultater viste en ikke-signifikant tendens til øget risiko for Alzheimers sygdom ved behandling med NSAID-midler, hvorimod et opfølgningsstudie 2-3 år efter randomiseringen tydede på nedsat risiko for Alzheimer.

I 2013 viste yderligere et opfølgningsstudie ingen forskel på risikoen for Alzheimer ved brug af NSAID-midler efter ca. 10 år sammenlignet med placebo. Der sås heller ingen forskel i risiko for demens generelt (all-cause dementia).

Kliniske forsøg vedrørende behandling med NSAID til raske ældre med arvelig risiko for Alzheimer
Navn på studie Lægemiddel Deltagerantal Risikoestimat 95 % konfidensinterval Varighed Reference
ADAPT follow-up Celecoxib 1.537 Hazard ratio  1,03 0,72-1,50 Op til 10 år ADAPT Research Group, 2013
Naproxen Hazard ratio  0,92 0,62-1,35

 

Der foreligger to RCT, hvor ældre med mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse; MCI) blev behandlet med NSAID-midler. Et amerikansk studie med knap 1.500 deltagere, der blev fulgt i op til fire år, viste, at behandling med rofecoxib (en COX-2 hæmmer) var associeret med signifikant øget risiko for udvikling af Alzheimers sygdom.

Derimod viste et mindre spansk studie af godt et års varighed, at behandling med triflusal (salicylsyre) var associeret med signifikant nedsat risiko for udvikling af Alzheimer.

Kliniske forsøg vedrørende behandling med NSAID til MCI-patienter og risiko for Alzheimer
Akronym Lægemiddel Deltagerantal Risikoestimat 95 % konfidensinterval Varighed Reference
  Rofecoxib 1.457 Hazard ratio 1,46 1,09-1,94 Op til 4 år Thal, 2005
TRIMCI Triflusal 257 Placebo: triflusal hazard ratio 2,10 1,10-4,01 Mean 13 mdr. Gomez-Isla, 2008

 

Det hidtil største kliniske forsøg indenfor området – Aspirin in Reducing Events in the Elderly (ASPREE) – har undersøgt virkningen af acetylsalicylsyre (Magnyl, aspirin) i forhold til forebyggelse af demens og MCI hos raske ældre. Der er tale om et australsk-amerikansk klinisk forsøg med 19.114 deltagere fra 70-års alderen og opefter, der ved studiets start var uden hjertekarsygdom, fysiske handicap eller demens.

Halvdelen af deltagerne blev via lodtrækning udvalgt til behandling med 100 mg acetylsalicylsyre dagligt, mens den anden halvdel fik placebo. Den mediane opfølgningstid var 4,7 år. Risikoen for at udvikle demens eller MCI var den samme i de to grupper. Der sås heller ingen forskel i udviklingen af aldersbetinget kognitiv svækkelse – målt ved hjælp af kognitive tests – i de to grupper.

Alzheimers sygdom

Resultaterne af randomiserede kontrollerede kliniske forsøg, hvor patienter med Alzheimers sygdom behandles med NSAID-midler, er sammenfattet i et Cochranereview fra 2012 og en meta-analyse fra 2015.

De kliniske forsøg viser, at hverken behandling med acetylsalicylsyre, nonspecifikke COX-hæmmere eller rene COX-2 hæmmere, har indflydelse på udviklingen i det kognitive funktionsniveau hos patienter med Alzheimer.

Senest opdateret: