Demensvenligt samfund
En generel problemstilling ved demens er fordomme, tabu og stigmatisering. Mange mennesker med demens og deres pårørende har oplevet uvidenhed og manglende forståelse fra omgivelserne. Andre har oplevet, at venner og familie trækker sig, når sygdommen rammer, fordi de ikke ved, hvordan de skal håndtere det. Konsekvensen er, at mennesker med en demenssygdom og deres pårørende risikerer at blive isolerede og ensomme. Derfor er der brug for mere viden om demens i samfundet, så flere ved, hvad det vil sige at have demens, så mennesker med demens og deres pårørende kan blive mødt med forståelse og åbenhed.
Udover mere viden om demens er der behov for at se på de fysiske rammer, hvor mennesker med demens færdes og lever. Et demensvenligt samfund betyder derfor også, at de fysiske rammer i både plejeboliger og hospitaler skal indrettes demensvenligt, så de skaber tryghed hos mennesker med demens.
Dertil kommer også, at det offentlige rum skal indrettes meget mere demensvenligt, så det tager hensyn til behovene hos borgere med demens. Ændringerne kræver, at aktører på tværs af myndigheder, sektorer, erhverv og interesser forpligter sig til at tage demensvenlige initiativer og er med til at løfte dagsordenen, så eksempelvis den offentlige transport, supermarkeder, apoteker, foreningsliv og mange andre sider af samfundet tager mere hensyn til mennesker med demens.
På vej mod et demensvenligt samfund i Danmark
En af målsætningerne bag den nationale demenshandlingsplan 2025 er, at Danmark skal være et demensvenligt samfund, hvor mennesker med demens og deres pårørende kan leve et trygt og værdigt liv.
Det har derfor fået sit eget fokusområde i demenshandlingsplanen med en række initiativer:
Fokusområde 4: Demensvenligt samfund og boliger
- Lokale og landsdækkende aktiviteter skal understøtte et demensvenligt samfund. Initiativ 14.
- 98 demensvenlige kommuner. Initiativ 15.
- Flere demensegnede plejeboliger med demensegnede omgivelser. Initiativ 16.
- Indføre en national mærkningsordning for demensegnede boliger. Initiativ 17.
- Forsøg med demensvenlige sygehuse. Initiativ 18.
Du kan læse om nogle af de forskellige initiativer her:
- Civilsamfundet og partnerskaber
- Demensvenlige kommuner
- Demensvenlige boliger
- Hvorfor demensvenlige sygehuse?
Demensvenligt samfund internationalt
Demensvenlighed blev første gang nævnt i litteraturen i 1994, men siden 2011 er der publiceret en del videnskabelige artikler om demensvenlighed, primært kvalitative og beskrivende, fokuseret på miljødesign, demens awareness og uddannelse samt udvikling af demensvenlige samfund.
I 2016 og 2017 udgav ADI (Alzheimers Disease International) to rapporter om demensvenlig samfund Dementia friendly Communities, der indeholder nøgleprincipper for demensvenlige samfund og giver casestudier og eksempler fra hele verden.
I deres rapport fra 2016 skriver de, at et demensvenlig samfund kan defineres som: ”et sted eller en kultur, hvor mennesker med demens og deres pårørende styrkes, støttes og inkluderes i samfundet, forstår deres rettigheder og anerkender deres fulde potentiale” Alzheimer’s Disease International (2016), Dementia Friendly Communities, s.10
ADI peger på fire væsentlige elementer, som er nødvendige for at skabe et demensvenligt samfund:
- Mennesker – mennesker, der lever med demens, skal inkluderes og inddrages.
- Omgivelser – de fysiske og sociale omgivelser skal være tilpasset behovene hos mennesker, der lever med demens.
- Organisationer – virksomheder og organisationer skal udvikle demensvenlige tilgange og strategier.
- Partnerskaber –forandringerne kræver støtte og samarbejde på tværs af sektorer, organisationer og aktører.
De fire elementer har lighedstræk med den nationale demenshandlingsplan 2025. I forhold til at inkludere og inddrage mennesker med demens, så har det også fået et stigende fokus i Danmark. Både i forhold til den enkeltes liv og hverdag med en demenssygdom, men også i planlægning og evaluering af indsatser og i forskningen.
Læs mere om Brugerinddragelse på demensområdet.