Formål og mission

Nationalt Videnscenter for Demens har til formål at ​​​​​​​styrke og koordinere den sundhedsfaglige forskning i forhold til konkrete sundhedsfaglige behandlings- og plejetilbud og sikre en fast forankret vidensspredning og formidling i samarbejde med regioner og kommuner.

De overordnede formål med indsatserne i Nationalt Videnscenter for Demens er at:

  • hjælpe fagpersoner til at forebygge demens og til at give den bedste pleje, behandling og støtte til mennesker med demens og deres pårørende, så der skabes de bedste vilkår for at leve et godt liv med demens. 
  • understøtte politikere og myndigheder nationalt og lokalt i forhold til politikker, prioriteringer, investeringer og beslutninger, som bedst muligt tilgodeser behovene hos mennesker med demens og deres pårørende, mindsker ulighed i sundhed for mennesker med demens og bidrager til at forebygge demens.  

Hvad er vores vision?

Et længere liv uden demens. Et bedre liv med demens.

Hvem er vores målgrupper?

De primære målgrupper for videnscentrets aktiviteter er fagpersoner og ledere, der arbejder med demens i kommu­ner og regioner, samt øvrige myndigheder, organisationer, praksissektor og private virksomheder, som har interesse for demens.  

Dele af videnscentrets aktiviteter retter sig også direkte mod mennesker med demens og pårørende samt mod alment sundhedsinteresserede og medier.

Senest opdateret: