Internationale konsensuskriterier for adfærdsvarianten af frontotemporal demens
Indenfor de seneste 25 år er fire forskellige sæt diagnosekriterier for frontotemporal demens blevet lanceret, herunder Lund-Manchester kriterierne (1994), Neary-kriterierne (1998), samt McKhann-kriterierne (2001).
I 2007 blev et forslag til internationale konsensuskriterier for bvFTD formuleret, der lægger vægt på at skelne bvFTD fra psykiatriske lidelser, Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Diagnosekriterierne er bl.a. karakteriseret ved:
- integration af resultater fra genetisk udredning og billeddiagnostik.
- et diagnostisk hierarki (skelnen mellem mulig (possible), sandsynlig (probable) eller sikker (definite) bvFTD med frontotemporal lobar degeneration patologi – afhængigt af graden af diagnostisk sikkerhed).
Internationale konsensuskriterier for adfærdsvarianten af frontotemporal demens |
---|
I. Neurodegenerativ sygdom Følgende symptomer skal være til stede for at opfylde kriterierne for adfærdsvarianten af frontotemporal demens (behavioural variant of FTD; bvFTD) A. Progredierende forringelse af adfærd og/eller kognition påvist via observation eller sygehistorie (ved en informant med godt kendskab til patienten). |
II. Mulig (possible) bvFTD A. Tidlig* adfærdsmæssig disinhibering (manglende hæmning) [et af følgende symptomer (A.1-A.3) skal være til stede]: B. Tidlig apati eller træghed [et af følgende symptomer (B.1-B.2) skal være til stede]: C . Tidligt tab af evne til sympati eller empati [et af følgende symptomer (C.1-C.2) skal være til stede]: D. Tidlig persevererende, stereotyp eller kompulsiv/ritualistisk adfærd [et af følgende symptomer (D.1-D.3) skal være til stede]: E. Hyperoralitet og ændringer i spisevaner [et af følgende symptomer (E.1-E.3) skal være til stede]: F. Neuropsykologisk profil: svigt i eksekutive funktioner/produktivitet med relativ bevarelse af hukommelse og visuelt-rumlige funktioner [alle følgende symptomer (F.1-F.3) skal være til stede]: |
III. Sandsynlig (probable) adfærdsvariant af FTD A. Opfylder kriterierne for mulig bvFTD B. Udviser væsentlig funktionel forringelse (enten oplyst af primær omsorgsgiver eller dokumenteret ved Clinical Dementia Rating Scale (CDR) eller Functional Activities Questionnaire (FAQ)scores) C. Billeddannelsesresultater i overensstemmelse med bvFTD [et af følgende (C.1-C.2) skal være til stede]: |
IV. Adfærdsvariant af FTD med sikker (definite) frontotemporal lobar degeneration (FTLD) patologi A. Opfylder kriterierne for mulig eller sandsynlig bvFTD B. Histopatologisk evidens for FTLD ved biopsi eller post morten C. Tilstedeværelse af en kendt patogen mutation |
V. Eksklusionskriterier for bvFTD A. Mønsteret af deficits og symptomer kan forklares bedre af andre ikke-degenerative nervesygdomme eller medicinske tilstande B. De adfærdsmæssige forstyrrelser kan forklares bedre ved en psykiatrisk diagnose C. Biomarkører peger tydeligt i retning af Alzheimers sygdom eller andre neurodegenerative processer |
*Betegnelsen ’tidlig’ refererer til symptomer, der viser sig inden for de første 3 år bvFTD = adfærdsvariant af FTD; FTLD = frontotemporal lobar degeneration.