Alkoholrelateret demens

Et lavt til moderat forbrug af alkohol, indenfor Sundhedsstyrelsens anbefaling for genstandsgrænser, har i befolkningsundersøgelser vist sig at have en beskyttende effekt imod kognitiv svækkelse og demens. Derimod er et højt forbrug af alkohol skadeligt for hjernen og menes under visse omstændigheder at kunne medføre demens.

Omdiskuterede skadevirkninger

Det er omdiskuteret, om den eventuelle skadevirkning af alkohol på hjernen nødvendigvis er permanent eller om den kan forsvinde igen, hvis alkoholmisbruget ophører.

Det er også omdiskuteret, om det er alkohol (ethanol), der i sig selv har en varig toksisk effekt på hjernen, eller om skadevirkningen snarere skyldes den usunde livsstil, der ofte er knyttet til alkoholmisbrug. Det drejer sig om forhold som øget risiko for hovedtraumer, fejlernæring, vitaminmangel, leversygdom, mangel på motion, rygning, sukkersyge m.v.

Diagnosekriterier

Usikkerheden om, hvilken status alkoholrelateret demens har som sygdomsenhed, afspejler sig i de diagnostiske klassifikationssystemer. Disse indeholder ikke specifikke kriterier for demens forårsaget af alkoholmisbrug – selvom psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol kan registreres under ICD-10 diagnosekoden F10.

Derimod rummer the American Psychiatric Association's klassifikationssystem DSM-5 muligheden for at klassificere demens forårsaget af alkoholmisbrug under kategorien alcohol-induced neurocognitive disorder, der yderligere opdeles i ’major’ og ’minor’ disorder.