Nedsat hørelse

Sammenhængen mellem hørenedsættelse og demens er blevet undersøgt i adskillige observationsstudier såsom kohortestudier og tværsnitsstudier, hvis resultater er syntetiseret i en række systematiske oversigter og metaanalyser offentliggjort mellem 2017 og 2025. Ifølge nyere metaanalyser af højere kvalitet er hørenedsættelse forbundet med ca. 29 % til 59 % øget risiko for senere udvikling af demens (hazard ratio 1,29 til 1,59). Ifølge en dansk undersøgelse af høj kvalitet offentliggjort i 2024 er hørenedsættelse forbundet med ca. 7 % øget risiko for senere udvikling af demens (hazard ratio 1,07; 95 % CI 1,04 til 1,11).

Resultaterne vedrørende sammenhængen mellem hørenedsættelse og demens rapporteres som relativ risiko (RR), hazard ratio (HR) eller odds ratio (OR) med 95 % konfidensintervaller (95 % CI). Omend disse risikomål teknisk set er forskellige, giver de alle indsigt i sandsynligheden for at udvikle demens blandt mennesker med høretab sammenlignet med personer uden hørenedsættelse.

Resultater fra otte metaanalyser af sammenhængen mellem hørenedsættelse og demens, mild cognitive impairment (MCI) eller kognitiv svækkelse (en fælles betegnelse for både demens og MCI) er præsenteret i tabel 1. Ifølge disse metaanalyser varierer risikoestimaterne mellem en OR på 1,22 og en RR 2.39 og udviser en høj grad af variation. Generelt repræsenterer nyere metaanalyser baseret på kohortestudier med store deltagerstikprøver stærkere undersøgelsesdesign og mere valide resultater end ældre metaanalyser, herunder tværsnitsundersøgelser og mindre stikprøver. Hvis vi fokuserer på metaanalyser offentliggjort fra 2021 og fremefter baseret på kohortestudier varierer risikoestimaterne mellem en HR på 1,29 og en HR på 1,59. Desuden er konfidensintervallerne præget af mindre variabilitet i de nyere metaanalyser. 

Metaanalyser af sammenhængen mellem hørenedsættelse og demens og MCI

RR = relativ risiko, HR = hazard ratio, OR = odds ratio, MCI = mild cognitive impairment, AD = Alzheimers sygdom

Der foreligger indtil videre to store danske kohortestudier af sammenhængen mellem hørenedsættelse og demens. I 2019 publicerede Osler og medarbejdere et studie baseret på en kohorte af 666.612 danske mænd, der gennemgik session i perioden 1957 til 1984, og 284.706 danske mænd, der gennemgik session i perioden 2006 til 2015. Den mediane opfølgningstid var 44,4 år. Hørenedsættelse midt i livet var associeret med ca. 15 % øget risiko for demens efter 60-års alderen (HR 1,15; 95 % CI 1,06 til 1,25).

I 2024 publicerede Cantuaria og medarbejdere et studie baseret på en populationsbaseret kohorte af 573.088 danskere i alderen fra 50 år og opefter. Den gennemsnitlige opfølgningstid var 8,6 år. Hørenedsættelse var associeret med ca. 7 % øget risiko for demens efter 60-års alderen (HR 1,07; 95 % CI 1,04 til 1,11). Høretab i svær grad var associeret med ca. 20 % øget risiko for demens (HR 1,20; 95 % CI 1,09 til 1,32) målt i det bedste øre - og ca. 13 % øget risiko for demens (HR 1,13; 95 % CI 1,06 til 1,20) målt i det dårligste øre.

Sammenhængen mellem høretab og demens varierede med alderen for demensdiagnosen. Blandt personer diagnosticeret med demens som ’yngre’ (≤65 år) var sammenhængen relativt stærk (HR 1,34; 95 % CI 1,20 til 1,51), men gradvist faldende til et ikke-signifikant niveau for personer diagnosticeret med demens efter 80-års alderen (HR 1,01; 95 % CI 0,95 til 1,06). Da demens kan være vanskelig at diagnosticere i de ældste aldersgrupper, undersøgte forskerne sammenhængen mellem høretab og demens uden at inkludere deltagere fra 80-års alderen og opefter. I denne analyse var hørenedsættelse associeret med ca. 17 % øget risiko for demens (HR 1,17; 95 % CI 1,10 til 1,23).

Danske studier af sammenhængen mellem hørenedsættelse og demens 

HR = hazard ratio