Nedsat hørelse
Der foreligger mindst 40 befolkningsundersøgelser vedrørende hørenedsættelse og risiko for kognitiv svækkelse eller demens. Resultaterne er sammenfattet i en oversigtsartikel af Loughrey m.fl. fra 2018, der også indeholder meta-analyser af 36 af studierne med til sammen mere end 20.000 deltagere.
Meta-analysen viste en statistisk signifikant sammenhæng mellem aldersbetinget hørenedsættelse og risiko for udvikling af kognitiv svækkelse i både tværsnitsstudier og prospektive (fremadrettede) kohortestudier.
| Kognitiv svækkelse | Antal studier | Antal deltagere | Odds ratio | 95 % konfidensinterval |
|---|---|---|---|---|
| Tværsnitsstudier | 5 | 6.553 | 2,00 | 1,39 til 2,89 |
| Prospektive kohortestudier | 3 | 6.825 | 1,22 | 1,09 til 1,36 |
Tilsvarende ses en statistisk signifikant sammenhæng mellem aldersbetinget hørenedsættelse og risiko for demens i begge typer studier. Da analyserne er baseret på observationsstudier, kan man dog ikke uden videre fastslå en årsagssammenhæng.
| Demens | Antal studier | Antal deltagere | Odds ratio | 95 % konfidensinterval |
|---|---|---|---|---|
| Tværsnitsstudier | 2 | 679 | 2,42 | 1,24 til 4,72 |
| Prospektive kohortestudier | 3 | 3.439 | 1,28 | 1,02 til 1,59 |
Også The Lancet Commission on Dementia Prevention, Intervention and Care har foretaget en meta-analyse af tre prospektive befolkningsundersøgelser med til sammen mere end 3.000 deltagere og op til 18 års opfølgning. Ifølge denne analyse har personer med nedsat hørelse en relativ risiko på godt 1,9 (95 % konfidensinterval 1,4 til 2,7) for senere udvikling af demens sammenlignet med personer med intakt hørelse, hvilket kan oversættes til en risikoøgning på mere end 90 %, altså tæt på en mulig fordobling af risikoen.
Anvendelse af høreapparat
Der foreligger en metaanalyse fra 2022 af sammenhængen mellem brug af høreapparat og kognitivt funktionsniveau. Metaanalysen bestod af to delanalyser.
Den ene var en metaanalyse af otte befolkningsundersøgelser med til sammen omkring 127.000 deltagere, der viste, at brugere af høreapparat har en 19% lavere risiko for kognitiv svækkelse på langt sigt sammenlignet med personer med ukorrigeret høretab – det vil sige personer, der ikke anvender høreapparat (hazard ratio 0,81; 95% konfidensinterval 0,76 til 0,87). Risikoreduktionen forbundet med brug af høreapparat gjorde sig gældende for både personer med et normalt kognitivt funktionsniveau og for personer med let kognitiv svækkelse (mild cognitive impairment, MCI). Opfølgningstiden i de otte studier varierede mellem 2 og 25 år.
Den anden var en metaanalyse af 11 studier med i alt 568 deltagere, der viste, at brugen af høreapparater og cochlea-implantater på kort sigt var forbundet med en beskeden, men signifikant forbedring på 3% i det kognitive funktionsniveau målt ved hjælp af korte kognitive tests (forholdstal 1,03; 95% konfidensinterval 1,02 til 1,04). Et cochlea-implantat er en slags elektrode, der indopereres i det indre øre, nærmere bestemt i sneglen, og som trådløst er forbundet med et eksternt høreapparat med tilkoblet taleprocessor.