Middelhavskost
Betegnelsen middelhavskost refererer til en kostsammensætning med et:
- højt indhold af grøntsager, frugt, kornprodukter samt bælgfrugter
- moderat indhold af fisk
- moderat forbrug af vin (som regel i forbindelse med måltider)
- lavt til moderat indhold af mejeriprodukter (i form af yoghurt og ost)
- lavt indhold af mættede fedtsyrer med olivenolie som den væsentligste kilde til fedtstof
- lavt indhold af rødt kød
Befolkningsundersøgelser
Et flertal af studier i en systematisk gennemgang af 11 befolkningsundersøgelser fra perioden 2006-2012 (publiceret i 2013) viste, at middelhavskost er associeret med et bedre kognitivt funktionsniveau samt lavere risiko for udvikling af kognitiv svækkelse og Alzheimers sygdom.
Den gavnlige virkning af middelhavskost var mest udtalt i studier med ældre deltagere (+75-årige). Det hænger formentlig sammen med, at forekomsten af kognitiv svækkelse øges med alderen, hvilket gør det lettere at påvise en eventuel effekt af middelhavskost.
Meta-analyser
En meta-analyse af fem befolkningsundersøgelser fra perioden 2006-2009 (publiceret i 2010) fandt, at middelhavskost er knyttet til ca. 13 % nedsat risiko for neurodegenerative sygdomme.
Tilsvarende fandt en meta-analyse af fem befolkningsundersøgelser fra perioden 2006-2011 (publiceret i 2014), at middelhavskost er knyttet til en signifikant nedsat risiko for både let kognitiv svækkelse (mild cognitive impairment; MCI) og Alzheimers sygdom.
Klinisk forsøg
Der foreligger et enkelt randomiseret, kontrolleret klinisk forsøg fra Spanien, the PREDIMED-NAVARRA trial, hvor middelhavskost blev suppleret med enten ekstra jomfruolivenolie eller med blandede nødder. Forsøget strakte sig over 6½ år og havde 285 ældre deltagere med øget risiko for hjertekarsygdom.
Forsøgsgruppen, der supplerede middelhavskost med ekstra jomfruolivenolie, bevarede det kognitive funktionsniveau relativt bedre og opnåede signifikant lavere risiko for MCI (odds ratio 0,34; 95 % konfidensinterval 0,12-0,97) end de to øvrige grupper.
Nyere studier
Siden det omtalte systematiske review og de to meta-analyser er der publiceret ca. 10 befolkningsundersøgelser med blandede resultater. Det største af studierne er baseret på data fra den amerikanske undersøgelse REasons for Geographic and Racial Differences in Stroke (REGARDS) og inkluderer 17.500 deltagere.
Studiet fandt, at middelhavskost er forbundet med en signifikant risikonedsættelse på ca. 13 % for kognitiv svækkelse (odds ratio 0,87; 95 % konfidensinterval 0,76-1,00) efter statistisk justering for relevante baggrundsvariable.
The Nurses’ Health Study med deltagelse af 16.000 ældre kvinder (+70-årige) fandt, at middelhavskost er associeret med et moderat bedre kognitivt funktionsniveau generelt, men ikke med nedsat risiko for udvikling af kognitiv svækkelse over tid.
The Malmö Kost Cancer studie med godt 30.000 deltagere og 20 års opfølgning fandt ingen sammenhæng mellem middelhavskost og risiko for senere udvikling af demens.
Emne | Antal studier i meta-analyse | Risikoestimat | 95 % konfidensinterval | Reference |
---|---|---|---|---|
Neurodegenerative sygdomme | 5 | Relativ risiko 0,87 | 0,81-0,94 | Sofi, 2010 |
Mild cognitive impairment (MCI) | 2 | Hazard ratio 0,73 | 0,56-0,96 | Singh, 2014 |
Alzheimers sygdom | 2 | Hazard ratio 0,64 | 0,46-0,89 | Singh, 2014 |
MCI og Alzheimer kombineret | 5 | Hazard ratio 0,67 | 0,55-0,81 | Singh, 2014 |