Lægemidler med antikolinerg virkning
Sammenhængen støttes af kliniske forsøg med tricykliske antidepressive lægemidler, der viser en umiddelbar negativ virkning på det kognitive funktionsniveau.
Flere grupper af lægemidler hæmmer det kolinerge signalsystem, der er involveret i regulering af en række organer og kognitive funktioner. Det drejer sig blandt andet om visse lægemidler mod overaktiv blære, antihistaminer med sløvende virkning (fx diphenhydramin), der anvendes mod allergi, høfeber og hoste, antihistaminer mod køresyge og søvnløshed (fx promethazin) samt tricykliske antidepressive lægemidler.
Kognitivt funktionsniveau
Sammenhængen mellem behandling med antikolinerge lægemidler og kognitivt funktionsniveau hos ældre er belyst i et stort antal befolkningsundersøgelser. Resultaterne er sammenfattet i to oversigtsartikler fra henholdsvis 2009 og 2014. Flertallet af studierne anvender MMSE-testen til at måle eventuelle ændringer i det kognitive funktionsniveau.
I oversigtsartiklen af Campbell (2009) finder 25 af 27 studier en sammenhæng mellem brug af antikolinerge lægemidler og risiko for enten delirium eller kognitiv svækkelse. Tilsvarende finder 23 af 33 studier, der gennemgås af Fox (2014), en sammenhæng mellem antikolinerge lægemidler og kognitiv svækkelse.
Kliniske forsøg
Resultaterne af 24 randomiserede kontrollerede kliniske forsøg (RCT) er sammenfattet i en oversigtsartikel fra 2012. Forsøgene viser, at selv kortvarig behandling (1-2 uger) med tricykliske antidepressive lægemidler (amitriptylin, imipramin) har negativ virkning på vågenhed og opmærksomhed samt muligvis også på hukommelse.
Resultaterne er modstridende, når det gælder sammenhængen mellem det kognitive funktionsniveau og kortvarig behandling (op til 3 uger) med antikolinerge lægemidler mod overaktiv blære (oxybutynin, darifenacin, solifenacin).
| Inkluderede typer af studier | Antal studier | Reference |
|---|---|---|
| Tværsnits-, kohorte- og case-kontrolstudier | 27 | Campbell, 2009 |
| Randomiserede kontrollerede kliniske forsøg (RCT) | 24 | Tannenbaum, 2012 |
| Kohorte-, case-kontrol og tværsnitsstudier | 33 | Fox, 2014 |
Demens og MCI
Sammenhængen mellem behandling af ældre med antikolinerge lægemidler og risikoen for udvikling af mild cognitive impairment (let kognitiv svækkelse; MCI) eller demens er belyst i en række fremadrettede (prospektive) og bagudrettede (retrospektive) kohortestudier.
Fem kohortestudier, publiceret fra 2009 og frem, finder samstemmende, at brug af antikolinerge lægemidler er forbundet med signifikant øget risiko for udvikling af MCI eller demens, herunder Alzheimers sygdom.
Et studie fra 2015 fra Seattle, Washington, finder en tydelig dosis-respons-sammenhæng mellem brug af antikolinerge lægemidler og risiko for udvikling af demens. Det vil sige – jo flere (standardiserede) daglige doser, man fik, jo højere risiko for senere demens.
| Fokus | Navn på studie | Alder | Antal | Varighed | Reference |
|---|---|---|---|---|---|
| Demens | The 3-City Study | ≥65 år | 6.912 | 4 år | Carriére, 2009 |
| Demens | German Study on Aging, Cognition and Dementia in Primary Care Patients | ≥75 år | 2.605 | 4,5 år | Jessen, 2010 |
| Demens; MCI | Indianapolis-Ibadan Dementia Projcect | ≥70 år | 1.652 | 6 år | Campbell, 2010 |
| MCI; demens | Indianapolis Dementia Screening and Diagnosis Study | ≥65 år | 3.690 | 1 år | Cai, 2013 |
| Demens; Alzheimer | Adult Changes in Thought | ≥65 år | 3.434 | Mean 7,3 år (SD 4,8) | Gray, 2015 |
Hvordan påvirker antikolinerge lægemidler det kognitive funktionsniveau?
Det kolinerge signalsystem er dels involveret i regulering af en række organsystemer (hjerte, mavetarmkanal, urinblære, galdeblære m.v.) og dels i en række kognitive funktioner som opmærksomhed, indlæring, hukommelse og mentale styringsfunktioner.
Nogle typer antikolinerge lægemidler virker ved at blokere virkningen af acetylkolin i bestemte organsystemer (fx antimuskarine midler mod overaktiv blære), mens andre har utilsigtede antikolinerge virkninger, der ikke indgår i den primære terapeutiske virkning (fx førstegenerations-antihistaminer, tricykliske antidepressiva).
Resultaterne af de kliniske forsøg tyder på, at selv kortvarig brug af antikolinerge lægemidler har en umiddelbar, men forbigående hæmmende virkning på visse kognitive funktioner.
Resultaterne af befolkningsundersøgelser med op til ca. 10 års opfølgning tyder desuden på, at langvarig brug af antikolinerge lægemidler kan en have en mere permanent hæmmende virkning på hjernens kolinerge signalsystem.