Forebyggelse af demens

Høj alder udgør den stærkeste risikofaktor for udvikling af demens. Men der er overbevisende evidens for, at risikoen for demens i nogen grad kan nedsættes ved at sørge for rettidig forebyggelse, opsporing og behandling af risikofaktorer for blandt andet hjertekarsygdomme. Det, der er godt for hjertet, er oftest også godt for hjernen.

Intet tyder på, at det er muligt helt at eliminere risikoen for at udvikle demenssygdom. Forebyggelse af demens drejer sig derfor især om at:

• mindske risikoen for at udvikle demens.
• forsinke debuttidspunktet for demens.

Da demens i mange tilfælde debuterer på et sent tidspunkt i livet, kan selv en mindre udskydelse af debutalderen have stor betydning for såvel sygdomsforløbets varighed som for den samlede forekomst af demens i befolkningen.

Muligheden for at påvirke risikoen for demens og/eller kognitiv svækkelse er især veldokumenteret på følgende 14 områder:

• Fysisk inaktivitet er associeret med øget risiko
• Ukorrigeret høretab er associeret med øget risiko
• Ubehandlet synstab er associeret med øget risiko
• Forhøjet blodtryk (hypertension) midt i livet er associeret med øget risiko
• Svær overvægt (BMI ≥30) er associeret med øget risiko
• En eller flere episoder med behandlingskrævende depression er associeret med øget risiko
• Rygning er associeret med øget risiko
• Sukkersyge (diabetes) er associeret med øget risiko
• Et højt niveau af low-density lipoprotein (LDL) kolesterol i blodet er associeret med øget risiko
• Skolegang, uddannelse og opbygning af kognitiv reserve er associeret med mindsket risiko
• Oplevelse af social isolation er associeret med øget risiko
• Traumatisk hjerneskade er associeret med øget risiko
• Et højt alkoholforbrug (>ca. 14 genstande per uge) er associeret med øget risiko
• Eksponering for luftforurening i form af ultrafine partikler med en diameter ≤2,5 μ (PM2,5) eller kvælstofdioxid (NO2) er associeret med øget risiko

Forskningen i risikofaktorer er overvejende baseret på befolkningsundersøgelser og observationsstudier, og der foreligger ikke på nuværende tidspunkt stærk videnskabelig evidens for at hævde, at bestemte ændringer i livsstil på et individuelt plan vil kunne forebygge demens.

Men da behandlingsmulighederne for demens indtil videre er begrænsede, er det vigtigt at udnytte den tilgængelige viden om, hvordan risikoen for demens overordnet set kan reduceres.

Forskningen i risikofaktorer er omfattende og kan være svær at få overblik over. Der foreligger bl.a. en rapport udarbejdet af the Lancet Commission on dementia prevention, intervention, and care fra 2024, et dansk epidemiologisk modelleringsstudie fra 2023 og en WHO-rapport fra 2019. Endvidere er der publiceret utallige systematiske reviews og meta-analyser.