Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom er en uhelbredelig neurodegenerativ sygdom. Den er årsag til knap to ud af tre tilfælde af demens hos ældre og er derved den langt hyppigste demenssygdom.

Der findes blandingsformer mellem Alzheimers sygdom og andre demensformer – især vaskulær demens og Lewy body demens.

Hvis disse blandingsformer medregnes, er Alzheimers sygdom formentlig involveret i op imod tre ud af fire tilfælde af demens. Hos patienter yngre end 65 år udgør Alzheimers sygdom kun ca. 35-40 % af alle demenstilfælde.

Dr. Alois Alzheimer

Alzheimers sygdom er opkaldt efter den tyske psykiater og neuropatolog Alois Alzheimer (1864-1915), der i 1906 var den første til at beskrive sygdommen hos en kun 51-årig kvindelig patient ved obduktion.

Efter patientens død kunne Alois Alzheimer ved hjælp af datidens indfarvningsteknikker beskrive nogle af de forandringer i hjernen, der er karakteristiske for sygdommen: amyloide plaques og neurofibrillære tangles.

background image
Behandling og indsatser

Når man får en demensdiagnose, er det vigtigt, at der sættes ind med den rette behandling og de rette indsatser. Her kan du læse mere om, hvordan man kan understøtte det gode forløb og livet med demens.

Senest opdateret: