Effekt af memantin på Alzheimers sygdom

Der er i perioden 2003-2013 publiceret seks randomiserede forsøg (RCT) af mindst 20 ugers varighed, der sammenligner virkningen af memantin med placebo på Alzheimers sygdom.

Meta-analyser på tværs af de seks studier viser gavnlig effekt af memantin på henholdsvis det kognitive funktionsniveau målt ved hjælp af Alzheimer’s Disease Assessment Scale (ADAS-cog) og på den praktiske funktionsevne i hverdagen målt ved hjælp af Alzheimer's Disease Consortium Study Activities of Daily Living Inventory (ADCS-ADL).

Der kan dog ikke påvises nogen effekt af memantin på hverken patientens generelle tilstand/det globale funktionsniveau, målt ved hjælp af the Clinician’s Interview Based Assessment of Change-Plus (CIBIC-plus), eller på psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser, målt ved hjælp af Neuropsychiatric Inventory (NPI). Studierne er finansieret af medicinalfirmaer og publiceret i fagfællebedømte videnskabelige tidsskrifter.

Effekt af memantin versus placebo
EffektmålAntal studier i meta-analyseSamlet deltagerantalMean difference95 % konfidensintervalReference
ADAS-cog2796-1,29-2,30 til -0,28Tan 2014
ADCS-ADL51.7731,020,27 til 1,78
CIBIC-plus27971,180,88 til 1,57
NPI51.812-0,71-1,98 til 0,55

 

Senest opdateret: