EEG

Elektroencephalografi (EEG) er indiceret ved mistanke om epilepsi som årsag til gentagne tilfælde af forbigående kognitiv dysfunktion.

Ved både Alzheimers sygdom og Lewy body demens udgør lavfrekvent aktivitet på EEG et uspecifikt, men karakteristisk fund. Derimod kan EEG være normalt langt hen i forløbet ved frontotemporal demens.

Epilepsi kan ledsages af gentagne tilfælde med hukommelsessvækkelse, der ligner symptomerne ved Alzheimers sygdom. Ved den sjældne Creutzfeldt-Jakobs sygdom ses ofte karakteristiske forandringer på EEG i form af periodiske komplekser.

Senest opdateret: