Forekomst, symptomer og forløb ved alkoholrelateret demens

Forekomst

Forekomst (prævalens) af alkoholrelateret demens er ca. 3-6 % blandt patienter henvist til neurologiske klinikker og hukommelsesklinikker i henholdsvis Brasilien og Los Angeles og ca. 10 % blandt yngre med demens i en befolkningsundersøgelse fra London.

Hvis prævalensraterne overføres til danske forhold ville det dreje sig om ca. 500 'yngre' (<65 år) og ca. 4.250 ældre (+65 år) med alkoholrelateret demens.

Kognitiv profil

Der er gjort flere forsøg på at afklare, om alkoholrelateret demens har en særlig kognitiv profil i forhold til andre demenssygdomme. En sammenligning af neuropsykologiske testresultater fra henholdsvis patienter med alkoholrelateret demens, Alzheimers sygdom og vaskulær demens fandt ingen væsentlige forskelle mellem alkoholrelateret demens og vaskulær demens (Schmidt 2005).

Til gengæld klarede patienter med alkoholrelateret demens sig dårligere end Alzheimerpatienter på tests vedrørende mental kontrol, men bedre på hukommelsestests baseret på genkendelse. Da undersøgelserne er baseret på ganske små patientgrupper, bør resultaterne betragtes som foreløbige.

Er skadevirkningerne forbigående?

Studier af personer afvænnet fra alkoholmisbrug (uden Wernicke-Korsakoffs syndrom) viser, at der med tiden kan ske en væsentlig bedring af det kognitive funktionsniveau – bl.a. med hensyn til arbejdshukommelse, korttidshukommelse, mentalt forarbejdningstempo og visuelt-rumlige færdigheder.

En undersøgelse af knap 50 personer med tidligere alkoholmisbrug, der havde været tørlagt i op til 13 år fandt, at de i det lange løb klarede sig lige så godt som en kontrolgruppe ved grundig neuropsykologisk undersøgelse (med lidt dårligere rumlig forarbejdning som en mulig undtagelse).

Andre studier viser, at 50-75 % af personer afvænnet fra alkoholmisbrug har en større eller mindre grad af forringelse af hukommelsen eller af andre kognitive funktioner.