Symptomer ved demens ved Parkinsons sygdom
Problemer med indlæring og hukommelse er som regel mindre fremtrædende end ved Alzheimers sygdom. Evnen til aktiv mobilisering af erindringer kan være relativt dårlig, hvorimod evnen til passiv genkendelse af det indlærte (ved multiple choice) ofte er relativt intakt.
Subkortikal demens
Demens ved Parkinsons sygdom vil ofte omfatte såkaldt 'subkortikale' træk i form af bl.a. mental træghed, koncentrationsbesvær, svigtende overblik og styring med depression som hyppigt ledsagesymptom.
Indimellem anvendes betegnelsen frontal-subkortikal demens eller fronto-striatal demens med henvisning til, at demensen hænger sammen med en påvirkning af de gensidige forbindelser mellem frontallappen og basalganglierne (striatum).
De kognitive problemer kan dog også være mere generelle og uspecifikke, hvilket formentlig afspejler, at demens ved Parkinsons sygdom kan være forbundet med en omfattende, generel påvirkning af hjernen.
Demensdiagnostik er et område præget af løbende faglig udvikling. Her kan du læse om de overordnede diagnostiske klassifikationssystemer og finde faglige redskaber på området.
Fakta-ark
Har du eller en af dine nærmeste fået stillet en demensdiagnose? Eller møder du mennesker med demens og deres pårørende...
Symptomer ved demens
Her kan du finde fakta-ark, der handler om forskellige symptomer ved demens.
Medicinsk behandling af demens
Medicinsk behandling af demens kan ikke stå alene, men udgør et supplement til personcentreret pleje og omsorg. Man kan symptombehandle...
Udredning af demens
Formålet med udredning for demens er at afklare, om der foreligger en mental svækkelse, der opfylder kriterierne for diagnosen demens...