IV – Eksklusionskriterier for vaskulær kognitiv lidelse
VASCOG diagnosekriterier for vaskulær kognitiv lidelse. Del 4 af 4.
- Anamnese:
a) Tidlig debut af hukommelsesbesvær og progredierende forværring af hukommelse og andre kognitive funktioner så som sprog (afasi), motoriske færdigheder (apraksi) og perception (agnosi), uden at der billeddiagnostisk kan påvises tilsvarende fokale læsioner, og uden at anamnesen indeholder vaskulære episoder.
b) Tidlige og udtalte parkinsonistiske symptomer tydende på Lewy body sygdom.
c) Anamnesen peger tydeligt i retning af anden neurologisk sygdom som fx multipel sklerose, encephalitis, toksisk eller metabolisk sygdom osv., der er tilstrækkeligt til at forklare den kognitive forringelse. - Neuroradiologi:
a) Ingen eller kun minimale cerebrovaskulære læsioner på CT eller MR. - Anden somatisk sygdom tilstrækkelig alvorlig til at kunne forklare hukommelsesbesvær og dertil knyttede symptomer:
a) Anden sygdom tilstrækkelig alvorlig til at kunne forårsage kognitiv forringelse, fx hjernetumor, multipel sklerose, encephalitis.
b) Major depression med en tidsmæssig sammenhæng mellem kognitiv forringelse og omtrentlig debut af depression.
c) Toksiske og metaboliske afvigelser, der kræver specifik udredning. - [Til forskning: Tilstedeværelse af biomarkører for Alzheimers sygdom (abnorme koncentrationer af Aβ og fosfor-Tau i cerebrospinalvæsken) udelukker diagnosen mulig vaskulær demens og tyder på Alzheimers sygdom med cerebrovaskulær lidelse (mixed dementia)].
Kilder
Sachdev P, Kalaria R, O'Brien J, Skoog I, Alladi S, Black SE, et al. Diagnostic criteria for vascular cognitive disorders: a VASCOG statement. Alzheimer Dis Assoc Disord 2014 Jul;28(3):206-18.
PubMed
Senest opdateret: