Program for DemensDagene 2025

Moderator: Journalist Lene Johansen

Åbning af DemensDagene 2025 med fællessymposiet Demens i nye rammer
Med en helt ny ældrereform og en ny og omfattende sundhedsreform er demensområdet på vej ind i nye rammer. Vi indleder DemensDagene med at sætte fokus på den betydning, de nye rammer har for mennesker med demens og for det demensfaglige arbejde i praksis.

Velkomst
Gunhild Waldemar, overlæge, professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens

Hvilken betydning får de nye politiske reformer for mennesker med demens?

Hør fem bud fra:

• Jonas Egebart, direktør, Sundhedsstyrelsen
• Christian Harsløf, direktør, Kommunernes Landsforening
• Helene Probst, lægefaglig direktør, Danske Regioner
• Sidsel Vinge, konsulent og debattør
• Mette Raun Fjordside, direktør, Alzheimerforeningen

Dialog med oplægsholderne

Moderator: Journalist Lene Johansen

Den nye ældrelov indeholder mere selvbestemmelse til borgeren og større frihed og tillid til medarbejdernes faglige dømmekraft, der således i højere grad selv skal skønne, prioritere og iværksætte den nødvendige pleje og omsorg. Demensarbejdet er komplekst og kræver særlige kompetencer for at sikre, at borgere med demens får den nødvendige hjælp, da de ofte ikke har overblik og indsigt i konsekvenserne af deres ønsker og valg. Det stiller krav til medarbejdernes evne til at kunne balancere mellem respekten for borgernes selvbestemmelse og sikringen af en faglig indsats, hvor borgere med demens får den nødvendige personcentrerede pleje, omsorg og behandling. I dette symposium ser vi nærmere på mulighederne og de krav, det stiller til den faglige ledelse af medarbejderne i praksis.

Hvordan kan lederen understøtte medarbejdernes faglige skøn i praksis?
Iben Ljungmann, cand.psych., specialist i arbejds- og organisationspsykologi, inpraxis

Udvikling af en læringskultur, der styrker medarbejdernes demensfaglighed – inspiration fra Hundested Plejecenter
Mette Sofie Haulrich, plejecenterleder, Hundested Plejecenter, Halsnæs Kommune

Faglig frihed til medarbejderne – hvad kræver det af den demensfaglige ledelse i hjemmeplejen?
Henrik Lykke, daglig leder, Sektionen Borger eget hjem, Silkeborg Kommune 

Dialog med oplægsholderne om mulighederne og barriererne i forhold til at styrke medarbejdernes faglige skøn i praksis 

Mødeleder: Neuropsykolog, lektor, ph.d. Rune Nielsen

Demenssygdomme medfører ofte manglende erkendelse af egne symptomer og deres konsekvenser i hverdagen. Det afhænger blandt andet af, hvilken sygdom der er tale om, og hvor fremskreden den er. På dette symposium får du de hjernemæssige forklaringer på den manglende sygdomsindsigt, forskellige måder, det kan komme til udtryk på, og hvordan det kan forstås fra en neuropsykologisk vinkel. Du får også bud på, hvordan man som sundhedsprofessionel kan arbejde med at opretholde følelsen af autonomi og bevare selvbestemmelsen hos mennesker med demens i så lang tid som muligt på trods af den manglende sygdomsindsigt. I den afsluttende paneldebat drøfter oplægsholdere og deltagere de problemstillinger og dilemmaer, som manglende sygdomsindsigt kan give.

Sygdomsindsigt ved demens – en neuropsykologisk forståelse
Hvilke former for nedsat sygdomsindsigt kan ses ved demenssygdomme, hvad er de hjernemæssige forklaringer, og hvilken betydning kan det have i hverdagen?
Asmus Vogel, neuropsykolog, lektor, ph.d., forskningsleder, Nationalt Videnscenter for Demens

Hvordan kan vi arbejde med at opretholde følelsen af selvbestemmelse?
Hvordan kan vi som sundhedsprofessionelle hjælpe med at opretholde følelsen af autonomi og selvbestemmelse, og hvad betyder det i relationen til personen med demens?
Susanne Bollerup Overgaard, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk psykologi og gerontopsykologi, Horsens Kommune

Paneldebat og drøftelse af cases

Mødeleder: Uddannelseskonsulent Tove Buk

Få inspiration til at udvikle den palliative indsats for mennesker med demens og deres pårørende. Med udgangspunkt i nyere forskning sættes der fokus på oplevelsen af den palliative indsats og på mennesker med demens og de pårørendes ønsker og behov. Symposiet giver også viden om, hvilke kompetencer der skal til for at kunne yde god palliativ omsorg på plejehjem og i private hjem. Du kan desuden høre en plejehjemslæges vinkel på sin rolle i det tværfaglige samarbejde om palliation for mennesker med demens.

Palliativ indsats til mennesker med demens og deres pårørende: social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælperes palliative praksis
Mette Raunkiær, professor, forskningsleder, Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA)

Pårørendes oplevelse af palliation 
Navn på vej

Palliativ indsats til mennesker med demens: Plejehjemslægens rolle i det tværfaglige samarbejde
Thomas Gorlén, speciallæge i almen medicin, plejehjemslæge, København

Mødeleder: Uddannelseskonsulent Hanne Friberg

På dette symposium får du indblik i, hvordan musik og sang kan anvendes tværfagligt i demensomsorgen. Oplægsholderne integrerer teori og praksis og uddyber både musikterapeutisk behandling, hvordan medarbejdere kan implementere personafstemte musikalske interaktioner i den daglige omsorg, og hvad det er, der virker så godt, når vi synger sammen til fællessang eller i demenskor. Velkommen til et symposium med fokus på empati, kreativitet og livsglæde gennem musikken og få inspiration til, hvordan du kan bruge musik i hverdagen med mennesker med demens.

Introduktion til musik som redskab – hvad er det, musikken kan i demensindsatsen?
Hanne Mette Ochsner Ridder, professor i musikterapi, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

Når musik integreres i plejen – erfaringer fra et projekt i fem kommuner
Maria Gjerulff Schmidt, ph.d.-studerende, musikterapeut, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet samt Marielund – Døgncenter for Socialpsykiatri, Kolding Kommune

Mindful musiklytning til mennesker med demens i mild grad – forskningsprojekt om individuel musikterapi
Hanne Mette Ochsner Ridder

Demenskor og demensvenlig fællessang – hvilken forskel gør det?
Hanne Mette Ochsner Ridder og Maria Gjerulff Schmidt

Moderator: Journalist Lene Johansen

Behandling af og omsorg for mennesker med demens er for de fleste både berigende og meningsfuldt, men de høje følelsesmæssige krav i dette arbejde kan imidlertid også belaste det psykiske arbejdsmiljø. Dertil kommer, at sundhedssektoren står over for væsentlige forandringer, hvilket kan skabe utryghed og belaste det psykiske arbejdsmiljø yderligere. På dette symposium sættes der både fokus på høje følelsesmæssige krav og det psykiske arbejdsmiljø generelt og på, hvordan ledere og medarbejdere kontinuerligt kan arbejde med forebyggende tiltag og derved minimere belastningerne og styrke medarbejdertrivslen – også i en tid med forandringer.

Styrkelse af det psykiske arbejdsmiljø i en forandringstid
Rikke Høgsted, cand.psych., specialist i psykotraumatologi og psykoterapi, leder af Institut for Belastningspsykologi

Moderator: Journalist Lene Johansen

Pårørende spiller en afgørende rolle for sundheden og trivslen hos mennesker med demens og er derfor vigtige samarbejdspartnere i pleje- og omsorgsarbejdet. De vil ofte gerne inddrages, men i praksis kan rammer og uklare forventninger vanskeliggøre samarbejdet. På dette symposium præsenteres du for forskellige indsatser rettet mod pårørende samt perspektiver på, hvordan man kan styrke samarbejdet til gavn for de pårørende, personalet og personen med demens. Symposiet afsluttes med en samtalesalon, hvor oplægsholderne drøfter den nye ældrelovs intentioner om tættere samarbejde med pårørende, og hvordan det kan lykkes på demensområdet.

Når personale og pårørende rykker tættere sammen – erfaringer med værdiskabende tiltag til styrket samarbejde på plejehjem
Camilla Wildschiødtz Whitman, ledelseskonsulent, OK-Fonden

Strategiske indsatser til styrkelse af det gode pårørendesamarbejde – hvilken betydning har støtte til pårørende?
Sus Freundt, chefkonsulent, Center for Pårørendesamarbejde, Aarhus Kommune

Pårørendesamarbejdet – set fra et pårørendeperspektiv
Anja Aalund, pårørende, foredragsholder, forfatter, anjaaalund.dk

Samtalesalon – oplægsholderne drøfter muligheder og barrierer for fremtidens pårørendesamarbejdede i lyset af den nye ældrelov

Mødeleder: Overlæge, dr.med. Birgitte Bo Andersen

Diagnosen Alzheimers sygdom er indtil nu primært blevet stillet på baggrund af kliniske symptomer og funktionsevne. Der arbejdes imidlertid på at udvikle diagnosekriterier med stærkere forankring i sygdommens biologiske forandringer, og her spiller den hastige udvikling inden for biologiske markører for Alzheimers sygdom en stor rolle. På dette symposium kan du høre mere om de nye diagnosekriterier, blodbaserede biomarkører og de muligheder, det giver i udredningen af Alzheimers sygdom.

De nye diagnosekriterier – hvordan, hvorfor, og hvad er konsekvenserne?
Kristian Steen Frederiksen, overlæge, ph.d., leder af Klinisk Forskningsenhed, Nationalt Videnscenter for Demens

Blodbaserede biomarkører: Hvad kan de, og hvad er perspektiverne? 
Anja Hviid Simonsen, seniorforsker, direktør for Dansk Demens Biobank, Nationalt Videnscenter for Demens

Hvordan tænker vi nye biomarkører ind i organiseringen af indsatsen med tidlig udredning?
Steen Hasselbalch, overlæge, professor, forskningsleder, Nationalt Videnscenter for Demens

Dialog med oplægsholderne

Mødeleder: Neuropsykolog, lektor, ph.d. Rune Nielsen

Sanserne er porten mellem omverdenen og hjernen. I dette symposium dykker tre forskere ned i sansernes betydning for udvikling og opsporing af demens samt deres betydning for trivslen, når man har en demenssygdom. De besvarer spørgsmål som: Kan vi bruge sanserne til tidlig opsporing af demens? Hvad er samspillet mellem sanserne og de forskellige demenssygdomme? Symposiet afsluttes med en paneldebat og en fælles diskussion om sansernes betydning for demens.

En duft af demens – lugtesansens betydning for udvikling af demens
Oskar Hoffmann McWilliam, læge og ph.d.-studerende, Nationalt Videnscenter for Demens

Et vindue ind til hjernen – synssansen som tidlig markør for Alzheimers sygdom
Mathias Holsey Gramkow, læge og ph.d.-studerende, Nationalt Videnscenter for Demens

Vi høres ved – betydningen af hørelsen for forebyggelse og trivsel ved demens
Rebecca Thea Kjærgaard Hendel, neuropsykolog og postdoc, Nationalt Videnscenter for Demens og Center for Hørelse og Balance, Rigshospitalet

Paneldebat og fælles diskussion om sansernes betydning for demens

Mødeleder: Overlæge, professor Jørgen Erik Nielsen

Frontotemporal demens (FTD) er en fællesbetegnelse for en gruppe af neurodegenerative demenssygdomme, der især rammer frontallapperne og/eller den forreste del af temporallapperne. På dette symposium får du den nyeste viden om FTD, inklusive undertyper og sygdomsforløb. FTD er i visse tilfælde en arvelig sygdom, og et af oplæggene handler om forskning i en særlig genetiske variant, som er skyld i FTD i en stor dansk familie. Der vil også være fokus på nogle af de særlige symptomer, som udfordrer patienter med FTD.

FTD, undertyper og sygdomsforløb
Peter Roos, overlæge, ph.d., Nationalt Videnscenter for Demens

Sjælden arvelig FTD med mutation i CHMP2B-genet
Anders Toft, læge, ph.d., Nationalt Videnscenter for Demens

OBS: Symposiet fortsætter kl. 13.15

Vælges på dagen, derfor ingen info

Vælges på dagen, derfor ingen info

Vælges på dagen, derfor ingen info

Mødeleder: Overlæge, professor Jørgen Erik Nielsen

OBS: Dette er en fortsættelse af formiddagens symposium om FTD

Frontotemporal demens (FTD) er en fællesbetegnelse for en gruppe af neurodegenerative demenssygdomme, der især rammer frontallapperne og/eller den forreste del af temporallapperne. På dette symposium får du den nyeste viden om FTD, inklusive undertyper og sygdomsforløb. FTD er i visse tilfælde en arvelig sygdom, og et af oplæggene handler om forskning i en særlig genetiske variant, som er skyld i FTD i en stor dansk familie. Der vil også være fokus på nogle af de særlige symptomer, som udfordrer patienter med FTD.

Semantisk hukommelse og eksekutive funktioner
Signe Pertou Ringkøbing, neuropsykolog, Nationalt Videnscenter for Demens

Spørgsmål og dialog med oplægsholderne

Moderator: Journalist Lene Johansen

Nyere forskning viser, at mange demenstilfælde potentielt kan forebygges, fordi en del af de risikofaktorer, der bidrager til udviklingen af demens, kan påvirkes tidligt i livet. På dette symposium får du indsigt i den nyeste evidensbaserede viden om demensforebyggelse, herunder risikofaktorer og tiltag, der kan fremme hjernesundhed, også for mennesker med demens. Symposiet lægger op til en åben og engagerende dialog mellem deltagere og oplægsholdere.

Lancet rapporten: nyeste evidens om risikofaktorer for demens
Asmus Vogel, neuropsykolog, lektor, ph.d., forskningsleder, Nationalt Videnscenter for Demens                           

FINGER modellen – resultater og potentialer for forebyggelse af demens
Steen Hasselbalch, overlæge, professor, forskningsleder, Nationalt Videnscenter for Demens

Brain Health Clinic – hvordan sikrer vi hjernesundhed for alle?
Kristian Steen Frederiksen, overlæge, ph.d., leder af Klinisk Forskningsenhed, Nationalt Videnscenter for Demens

Spørgsmål til de tre oplægsholdere

Mødeleder: Uddannelseskonsulent Pernille Klok Kirring

Mennesker med demens oplever ofte situationer som forvirrende og utrygge og uden for deres kontrol. Det kan true deres trivsel og forståeligt nok resultere i vredesudbrud og frustration. Symposiet giver inspiration til, hvordan du kan arbejde med forskellige faglige metoder til at fremme trivslen i demensomsorgen og forebygge udfordrende adfærd. Du får to forskellige bud på, hvordan man kan arbejde med problemstillingerne i praksis.

Marte Meo på plejehjem: En ny tilgang til omsorg og kommunikation
Anne Mulberg Dahl, chef for OK-Fonden, Odense

Bedre trivsel – mindre stress
Anja Holland, sundhedsantropolog, Afdeling for Fællesskaber, Københavns Kommune

Mødeleder: Uddannelseskonsulent Elsebeth Glipstrup

Dette symposium sætter fokus på centrale emner inden for den sundhedsfaglige indsats til skrøbelig ældre, herunder mennesker med demens, der har komplekse sundhedsbehov. Få indblik i, hvordan man kan forebygge funktionstab i forbindelse med indlæggelser ved at bruge redskabet Clinical Frailty Scale. Hør også om, hvordan man kan arbejde målrettet på at undgå unødige indlæggelser ved at skabe sikre og trygge behandlingsforløb i hjemmet for denne gruppe mennesker.

Clinical Frailty Scale (CFS) og bedre behandlingsforløb for skrøbelige ældre
Hanne Nygaard, sygeplejerske, sundhedsfaglig kandidat, ph.d., leder af Forskningsenheden, akutmodtagelsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 

Bliv trygt hjemme – erfaringer fra tværsektorielt samarbejde i Middelfart
Jonas Strunge, speciallæge i almen medicin, Middelfart

Moderator: Journalist Lene Johansen

Prisuddeling
Info følger

Foredrag: Hvad er det bedste, der kan ske? Om at leve modigt
Mange mennesker ville ønske, at de var mere modige. For gennem modet kommer innovation og udvikling, glæde og kreativitet. Både for individet, organisationer og samfundet. Men hvor kommer modet fra? Hvorfor mister vi det? Det kigger tv-vært, forfatter og eventyrer Morten Kirckhoff nærmere på. Selv har han – med stor nysgerrighed­ – besøgt mere end halvdelen af verdens lande, blandt andet i forbindelse med projektet Verdens Forladte Steder og tv-formatet Nul Stjerner (DR). Også i sin egen personlige historie har Morten erfaring med at turde at finde modet frem, hvilket hans nye bog 'Hvad er det bedste, der kan ske?' handler om.
Morten Kirckhoff, eventyrer, forfatter, foredragsholder