Angstdæmpende behandling ved demens

Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje for demens fra 2013 indeholder disse anbefalinger vedrørende behandling med benzodiazepiner til ældre med demens:

• Det kan overvejes at anvende benzodiazepiner med kort halveringstid i enkeltstående situationer til behandling af BPSD, herunder angst og uro, hos personer med demens, hvor andre lægemidler har været forsøgt.
• Behandlingen bør være kortvarig, og der skal være opmærksomhed på bivirkninger.

Benzodiazepiner (anxiolytika, hypnotika og sedativa) kan anvendes som enkeltstående angstdæmpende eller beroligende behandling i kortere tid, såfremt andre lægemidler har været forsøgt uden held. Behandlingen bør dokumenteres i hvert enkelt tilfælde.

Benzodiazepiner er uegnede til langtidsbehandling ved demens. Lægemidlerne er vanedannende, patienterne udvikler tolerans (hvorved virkningen aftager), og lægemidlernes muskelafslappende virkning kan give problemer med balance, gang eller andre bevægelser.

Enkeltstående behandling

Benzodiazepiner kan være relevante til enkeltstående ad hoc behandling i forbindelse med fx tandlægebesøg eller andre undersøgelser, som personen med demens kan opleve som ubehagelige eller skræmmende.

Da symptomer som angst og uro kan være relateret til depression, og da antidepressiva generelt giver færre bivirkninger end anxiolytika af benzodiazepintypen, kan antidepressiv behandling forsøges, før man iværksætter angstdæmpende behandling.