Udviklingshæmning, demens og helbred – tidlige tegn og støtte

Mennesker med udviklingshæmning har stor risiko for at udvikle demens. Det er derfor vigtigt, at fagpersoner lærer at opdage tidlige tegn på demens i denne gruppe.

Personer med Downs syndrom udgør en særlig gruppe blandt mennesker med udviklingshæmning, fordi de har en høj genetisk betinget risiko for at få Alzheimers sygdom allerede fra 30-årsalderen. De første tegn bliver ofte overset, fordi personen i forvejen har funktionsnedsættelse og er afhængig af støtte og omsorg. Men en diagnose er afgørende for at sikre den rette indsats og behandling.

Mennesker med udviklingshæmning og demens har generelt særlige behov i forhold til helbredsmæssige, psykosociale og pædagogiske indsatser. I lighed med andre, der har en demenssygdom, er det afgørende, at indsatser, behandling, omsorg og pleje tager udgangspunkt i en personcentreret tilgang med fokus på personens eget perspektiv, livshistorie, vaner og psykologiske behov.

Du modtager et teams-link i ugen op til kurset.

Det får du ud af kurset:

  • Indsigt i begyndende tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning. 
  • Viden om risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom, hvis personen har Downs syndrom.
  • Indblik i differentialdiagnoser og behandlingsmuligheder ved demens.
  • Indsigt i betydningen af at kunne opspore helbredsmæssige problemer.
  • Viden om anvendelsen af ’Observationsskema ved udvikling af demens’ til at udføre systematiske observationer af funktionsniveau og adfærd over længere tid.
  • Kendskab og idéer til personcentreret omsorg, og hvordan du kan bruge denne tilgang i dit arbejde.

Målgruppe

Medarbejdere og ledere fra bosteder og værksteder for mennesker med udviklingshæmning, fx socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker samt demenskoordinatorer og demenskonsulenter.

Program

08.45-09.00

Indtjekning på den digitale platform

09.00-09.05

Velkomst og dagens program

09.05-09.50

Baggrund for udvikling af Alzheimers sygdom hos personer med udviklingshæmning, herunder udvikling af anfald og differentialdiagnoser. Lise Cronberg Salem, ledende overlæge, Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet

09.50-10.05

Pause

10.05-10.35

Tidlige tegn på demens og observationer af symptomer. ’Observationsskema ved udvikling af demens’. Hanne Friberg, uddannelseskonsulent, Nationalt Videnscenter for Demens

10.35-11.15

Udredning for demens hos personer med udviklingshæmning. Lise Cronberg Salem

11.15-11.30

Pause

11.30-12.15

Medicinsk behandling af personer med udviklingshæmning og nyt fra forskningen. Lise Cronberg Salem

12.15-13.00

Frokost

13.00-13.30

Opsporing af helbredsmæssige problemer. Hanne Friberg

13.30-13.45

Pause

13.45-14.55

Personcentret tilgang i mødet med personen med demens. Psykosociale og pædagogiske indsatser og livshistoriens betydning. Hanne Friberg

14.55-15.00

Afslutning

Undervisere

hanne_friberg

Hanne Kærsmose Friberg

Uddannelseskonsulent

Hanne Friberg er sygeplejerske, voksenunderviser og Soc.D. i demens. Har i 11 år beskæftiget sig med kompetenceudvikling, undervisning og formidling om demens, som uddannelseskonsulent i SOSU-regi. Har været demenskoordinator og primærsygeplejerske i en årrække i Odense kommune samt konsulent på tværs af landet i flere demensprojekter, bl.a. inden for forebyggelse af magtanvendelse, socialpædagogik og demens, BPSD-screening og kompetenceudvikling. I 2020 var Hanne Friberg med i udviklingen af e-learningskurset ABC Demens – udfordrende adfærd.

Vis mere
Lise Cronberg Salem

Lise Cronberg Salem

Neurolog, ph.d., ledende overlæge

Lise Cronberg Salem er neurolog og ledende overlæge for Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet. Hendes ph.d. (2014) omhandlede demensdiagnostik hos yngre personer, herunder personer med Downs syndrom. Lise har flere års erfaring med udredning og behandling af demens hos personer med udviklingshæmning.

Vis mere
Oprettet: