Facilitering af samtalegrupper for mennesker med demens
Værktøjskassen – støtte til et liv med demens er udviklet af Nationalt Videnscenter for Demens. Det er et gratis koncept til fagpersoner, der underviser, rådgiver og støtter mennesker med demens og pårørende. Værktøjskassen indeholder alle de materialer, du skal bruge for at kunne facilitere bl.a. samtalegrupper for mennesker med demens.
Gå til Værktøjskassens hjemmeside, og se alle de gratis materialer.
Det kan styrke mestringen af et liv med demenssygdom at mødes i et fællesskab med andre i samme situation. I samtalegrupperne for mennesker med demens er der mulighed for at dele tanker og svære følelser, men også for at udveksle erfaringer og støtte hinanden. Samtalegrupperne kan styrke selvværd, selvbestemmelse og livskvalitet og være med til at give håb og mod på at leve et godt liv med demens.
Dette kursus er for fagpersoner, der ønsker viden, inspiration og konkrete redskaber til at facilitere samtalegrupper for mennesker med demens med udgangspunkt i Værktøjskassen – støtte til et liv med demens. Vi sætter fokus på pædagogiske værktøjer og greb, der skaber trygge rammer og understøtter aktiv deltagelse.
Du modtager et teams-link i ugen op til kurset.
Målgruppe
Fagpersoner, der arbejder med at støtte mennesker med demens, fx demenskoordinatorer, demensvejledere og demensfaglige ledere.
Det får du ud af kurset:
- Kort introduktion til Værktøjskassens indhold og baggrund.
- Indblik i materialer fra Værktøjskassen, der handler om facilitering af samtalegrupper for mennesker med demens.
- Styrket viden og kompetencer til at kunne facilitere samtalegrupper for mennesker med demens.
Program
Velkomst
Kort introduktion til Værktøjskassens baggrund og indhold
Samtalegrupper for mennesker med demens
- Baggrund og formål
- Fagpersonens rolle og kompetencer
- Planlægning, opbygning, varighed og indhold
- Rammer (fysiske og psykologiske)
Pause
Facilitering af samtalegrupper med materialer fra Værktøjskassen
- Rollen som facilitator
- Metoder til at styrke samtalerne
- Forslag til temaer og materialer
Vi lægger små pauser ind undervejs.
Kom godt i gang med samtalegrupper
Afrunding
Undervisere
Camilla Pelsen
Camilla Pelsen er uddannelseskonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens. Hun er uddannet ergoterapeut, har en diplomuddannelse i demens (SocD) og en master i Rehabilitering. Camilla har tidligere arbejdet som demensfaglig leder på et demenscenter og som demenskoordinator i en kommune. Hun er certificeret og godkendt som international CST-underviser af Dr. Aimee Spector, University College London.
Tove Buk
Tove Buk er uddannet sygeplejerske i 1987 og har været uddannelseskonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens siden 2014. Hun har arbejdet med patienter med demens i over 20 år, været leder for demensafdeling i 9 år, demenskonsulent i 13 år og undervist i demens i 12 år. Tove Buk blev desuden Merkonom i Personaleudvikling i 2000 og uddannet voksenunderviser i 2012.